U.S.-Greenland Joint Committee Meeting
U.S.-Greenland Joint Committee Meeting
U.S.-Greenland Joint Committee Statement, September 28, 2023
U.S.-Greenland Joint Committee Statement, September 28, 2023
The following is the text of a joint statement by the governments of the United States of America and Greenland on the occasion of the U.S.-Greenland Joint Committee meeting.
The governments of the United States of America and Greenland held a Joint Committee meeting, with the participation of the Government of Denmark, in Qaqortoq, Greenland on September 28, 2023. Here both sides reaffirmed their commitment to enhancing economic ties; furthering educational and cultural exchange and scientific cooperation; and coordinating and collaborating closely in the energy and mineral resource sectors for the benefit of both of our peoples.
The Joint Committee is the platform for structured government-to-government engagement between the United States and Greenland. Its purpose is to strengthen the partnership and expand on existing cooperation between the United States and Greenland and meet specific objectives, laid out in the Common Plan for U.S.-Greenland Cooperation in Support of our Understanding for Pituffik, known as the “Common Plan,” signed in October 2020.
Minister for Foreign Affairs, Statehood and Science Vivian Motzfeldt and U.S. Ambassador to the Kingdom of Denmark Alan M. Leventhal led the 2023 Joint Committee meeting, which included discussions on the four pillars of the bilateral relationship: trade and investment, mineral and energy resource sector cooperation, educational and cultural cooperation, and scientific and environmental cooperation. Further issues into health cooperation and climate were discussed as well. The Joint Committee meeting offered both governments a chance to review progress in these areas since the October 18, 2022, Joint Committee meeting, and set goals for the coming year.
Trade and Investment
Joint cooperation between the United States and Greenland on trade, investment, and tourism continues to make progress in (1) strengthening engagement with potential U.S. investors in Greenland; (2) promoting sustainable economic development in the Greenlandic tourism sector; and, (3) facilitating greater commercial connectivity between the United States and Greenland. The joint cooperation continues to advance regulatory and policy issues in support of trade and investment. One issue that especially constitutes a barrier for enhanced trade is the absence of direct shipping routes between Greenland and the rest of North America, which was a topic discussed. Both governments in cooperation with the private sector and local municipalities are taking actions to increase trade and investment. After the U.S.-Greenland Business Forum, the Ministry of Business and Trade launched a new trade and investment portal and USAID launched a Trade Support Facility. USAID has partnered with Nalik Ventures (Government of Greenland), as well as with Arctic Circle Business and Kommune Kujalleq to strengthen local strategies for investment and sustainable economic growth. The U.S. Department of the Interior’s International Technical Assistance Program is working with local stakeholders on the sustainable use of Greenlandic UNESCO World Heritage sites and other protected areas, and the Department of Commerce’s SABIT (Special American Business Internship Training) program will launch the first in a series of workshops that support professional exchanges in the tourism sector. At a business roundtable, indigenous-owned companies from Alaska shared best practices in sustainable tourism development with Greenlandic businesses.
Mineral and Energy Resource Sector Cooperation
The United States and Greenland continue to work together to advance the Government of Greenland’s objectives for its mining and energy sectors, including Greenland’s potential to become an important supplier of critical minerals to the United States and allies. These include advancing Greenland’s understanding of its mineral resource potential; helping to strengthen investment and regulatory frameworks that incorporate leading international practices and standards; and attracting quality investment options that ensure sustainable development of its mineral resource sector for the benefit of Greenland. Cooperation has included:
- geoscience work to advance understanding of Greenland’s green mineral resources and the possible path-to-market for incorporating these into global clean energy supply chains;
- expert recommendations on assessing mining company obligations and contributions to Greenlandic society; and
- technical exchanges with experts from the U.S. and Canadian Arctic region.
In the energy sector, joint work is focused on supporting Greenland’s assessment of technical, commercial, and policy options to advance the use of renewable and clean energy applications in Greenland. Cooperation has included:
- work on Greenland’s large-scale hydroelectric power tender process development;
- feasibility studies, assessments, and on-site advisors to help Nukissiorfiit with assessing renewable energy potential at specific sites; and
- implementation of institutional exchanges and capacity building to share lcutting-edge experiences on renewable energy, clean energy, and commercialization options.
Educational and Cultural Cooperation
The United States and Greenland discussed how exchange programs, including the U.S. Government-sponsored Arctic Education Alliance and English language training capacity programs, can support Greenland’s priorities in education and workforce development. Both sides look forward to engaging further in existing programs, as well as exploring new joint opportunities supporting objectives outlined in Greenland’s soon-to-be-released National Education Strategy.
Environmental and Scientific Cooperation
The United States and Greenland determined that in addition to continued support for strong relationships in natural science research they plan to place special emphasis on enhancing social science collaboration. This will initially be fostered by hosting specialists from U.S. government science agencies to conduct joint work on topics of mutual interest, including material cultural preservation in an age of climate change.
Fælleserklæring fra det Grønlandsk-Amerikanske Fællesudvalg (Joint Committee), 28. september 2023
Fælleserklæring fra det Grønlandsk-Amerikanske Fællesudvalg (Joint Committee), 28. september 2023
Følgende er en fælles erklæring fra regeringerne i Grønland og USA, i anledning af mødet i Joint Committee.
Regeringerne fra Grønland og USA afholdt møde i Joint Committee med deltagelse fra regeringen i Danmark, i Qaqortoq, Grønland, den 28. september 2023. Her genbekræftede begge parter deres forpligtelse til at styrke de økonomiske bånd; fremme uddannelsesmæssig og kulturel udveksling og videnskabeligt samarbejde; og koordinere og samarbejde tæt indenfor energi- og mineralsektoren til gavn for begge vores folk.
Joint Committee udgør platformen for struktureret regeringssamarbejde mellem Grønland og USA. Dets formål er at styrke partnerskabet og udvide det eksisterende samarbejde mellem Grønland og USA og opfylde specifikke mål, som fastlagt i den fælles plan for Samarbejde mellem USA og Grønland til støtte for vores forståelse omkring Pituffik, kendt som “Den Fælles Plan”, der blev underskrevet i oktober 2020.
Naalakkersuisoq for Selvstændighed og Udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt og den amerikanske Ambassadør til Kongeriget Danmark, Alan M. Leventhal, ledede Joint Committee 2023-mødet, som omfattede drøftelser omkring de fire søjler i det bilaterale forhold: handel og investering, mineral- og energisektorens samarbejde, uddannelses- og kultursamarbejde og videnskabeligt og miljømæssigt samarbejde. Yderligere spørgsmål om sundhedssamarbejde og klima blev også drøftet. Joint Committee mødet gav begge regeringer mulighed for at gennemgå fremskridtene på disse områder siden Joint Committee mødet den 18. oktober 2022, og satte mål for det kommende år.
Handel og investering
Samarbejdet mellem Grønland og USA vedrørende handel, investering og turisme fortsætter med at gøre fremskridt i forhold til at (1) styrke engagementet med potentielle amerikanske investorer i Grønland; (2) fremme bæredygtig økonomisk udvikling i den grønlandske turismesektor; og (3) facilitere en større kommerciel forbindelse mellem Grønland og USA. Samarbejdet fortsætter med at fremme lovgivningsmæssige og politiske spørgsmål til støtte for samhandel og investeringer. Et forhold, som især sætter begrænsninger for øget handel, er manglende direkte skibsruter mellem Grønland og resten af Nordamerika, hvilket var et emne, der blev drøftet. Begge regeringer laver i samarbejde med den private sektor og kommunerne tiltag for at øge samhandel og investering. Efter U.S.-Greenland Business Forummet, lancerede Departementet for Erhverv og Handel en handels- og investeringsportal og USAID lancerede en handelsstøtteordning. USAID har indgået partnerskab med Nalik Ventures (Grønlands Selvstyre), såvel som med Arctic Circle Business og Kommune Kujalleq for at styrke de lokale strategier for investering og bæredygtig økonomisk vækst. Det amerikanske indenrigsministeriums program for teknisk bistand arbejder sammen med lokale interessenter om bæredygtig udnyttelse af Grønlands UNESCOs Verdensarvslokationer samt andre beskyttede områder, og handelsministeriets SABIT- program (program for særlig amerikansk virksomhedspraktik) vil lancere den første workshop i en række af workshops, som støtter faglige udvekslinger i turismesektoren. Ved et erhvervsarrangement (Business Roundtable) præsenterede oprindeligt folk-ejede virksomheder i Alaska for grønlandske virksomheder deres bedste praksis i forhold til udvikling af bæredygtig turisme.
Mineral- og energisektorens samarbejde
Grønland og USA fortsætter med at samarbejde for at fremme Grønlands regerings mål for sine mine- og energisektorer, herunder Grønlands mulighed for at blive en vigtig leverandør af kritiske mineraler til USA og allierede. Disse omfatter Grønlands indsigt i sit eget potentiale for mineralressourcer; bidrag til at styrke investerings- og lovgivningsrammen, indeholdende førende internationale praksis og standarder; og tiltrække muligheder for kvalitetsinvestering, der sikrer bæredygtigt udvikling af mineralsektoren til gavn for Grønland. Samarbejdet har inkluderet:
- geovidenskabeligt arbejde for at fremme forståelsen af Grønlands mineralressourcer til den grønne omstilling og den mulige vej til markedet for at integrere disse i globale forsyningskæder for ren energi,
- anbefalinger fra eksperter om vurdering af mineselskabers forpligtelser og bidrag til det grønlandske samfund; og
- tekniske udvekslinger med eksperter fra arktiske regioner i USA og Canada.
I energisektoren er det fælles arbejde fokuseret på at understøtte Grønlands vurdering af tekniske, kommercielle og politiske muligheder for at fremme brugen af vedvarende og ren energi i Grønland. Samarbejdet inkluderer:
- arbejde med at udvikle udbudsprocessen for Grønlands storskala vandkraft;
- forundersøgelser, vurderinger og rådgivere på stedet for at hjælpe Nukissiorfiit med at vurdere muligheden for vedvarende energi på specifikke lokationer; og
- implementering af institutionel udveksling og opbygning af kapacitet for at dele de fremmeste erfaringer om vedvarende energi, ren energi og kommercialiseringsmuligheder.
Uddannelses- og kulturelt samarbejde
Grønland og USA drøftede, hvordan udvekslingsprogrammer, herunder den amerikanske regeringsstøttede Arctic Education Alliance og program for engelsk sprogkompetenceudvikling, kan understøtte Grønlands prioriteter inden for uddannelse og arbejdsstyrkeudvikling. Begge parter ser frem til at samarbejde yderligere indenfor eksisterende programmer, samt at udforske nye fælles muligheder, der understøtter målsætninger fra Grønlands kommende nationale uddannelsesstrategi.
Miljømæssigt og videnskabeligt samarbejde
Grønland og USA fastslog, at de, ud over fortsat støtte til stærke relationer inden for naturvidenskabelig forskning, planlægger at lægge særlig vægt på at styrke samfundsvidenskabeligt samarbejde. Dette vil i første omgang blive fremmet ved at være tage imod specialister fra amerikanske statslige videnskabelige instanser, til at udføre fælles arbejde indenfor emner af fælles interesse, herunder materiel kulturel bevarelsesarbejde i en tidsalder med klimaændringer.
Septembarip 28-ani 2023 Kalaallit amerikamiullu Ataatsimut Ataatsimiititaliaanit ataatsimut oqaaseqaat
Septembarip 28-ani 2023 Kalaallit amerikamiullu Ataatsimut Ataatsimiititaliaanit (Joint Committeemit) ataatsimut oqaaseqaat
Allagaq manna Kalaallit Nunaanni aamma USA-mi naalakkersuisunit Ataatsimut Ataatsimiititaliami ataatsimiinnermut atatillugu ataatsimut oqaaseqaataavoq.
Kalaallit Nunaata aamma USA-p naalakkersuisui Joint Committeemi Kalaallit Nunaanni Qaqortumi Danmarkimi naalakkersuisunit peqataaffigineqartumik septembarip 28-ani ukioq 2023 ataatsimiipput. Illuatungeriit uppernarsaqqippaat aningaasaqarnikkut attaveqatigiinneq nukittorsarniarlugu, ilinniartitaanikkut kulturikkullu paarlaasseqatigiinneq ilisimatuussutsikkullu suleqatigiinneq siuarsarniarlugit, kiisalu illuatungeriinni inuiannit iluaqutaasumik nukissiornermi aatsitassarsiornermilu suliassaqarfimmi ataqatigiissaarisoqarlunilu qanittumik suleqatigiittoqassasoq.
Joint Committee nunat Kalaallit Nunaata aamma USA-p akornanni naalakkersuisunit-naalakkersuisunut suliaqarnermi aaqqissuussamik toqqammaviuvoq. Kalaallit Nunaata USA-llu suleqatigiinnerisa nukittorsarnissaannik aalajangersimasunillu anguniagaqarfiunissaanik siunertaqarpoq, taannalu Kalaallit Nunaata aamma USA-p Pituffik pillugu ataatsimut paaseqatigiinnissaannik, 2020-milu oktoberimi atsiorneqartumit ”Ataatsimut Pilersaarummik” taagorneqartumit aallaaveqarluni.
Naalagaaffinngornissamut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq Vivian Motzfeldt amerikarmiullu Kunngeqarfimmi Danmarkimi aallartitaat Alan M. Leventhal 2023-mi Joint Committeep ataatsimiinnerani aqutsisuupput, tassani nunat attaveqatigiinneranni sukarsuit sisamat: niuerneq aningaasaliinerillu, aatsitassarsiorneq nukissiuteqarnerlu pillugit suleqatigiinneq, kiisalu ilisimatuussutsikkut avatangiisillu tungaatigut suleqatigiinneq oqaluuserineqangaatsiarlutik. Peqqinneq pillugu suleqatigiinneq silalu pillugu apeqqutit aamma oqaluuserineqarput. Joint Committeemi ataatsimiinnermi illuatungeriit naalakkersuisut oktobarip 18-ani 2022-mi ataatsimiinnermit suliassaqarfinni pineqartuni siuariarsimanerit tulleriiaarnissaannut, ukiumilu aggersumi nutaanik anguniagassaliinissamut periarfissiivoq.
Niuerneq aningaasaliinerillu
Kalaallit Nunaata USA-llu akornanni niuerneq, aningaasaliisarneq takornariaqarnerlu pillugit suleqatigiinneq siuariartortuarpoq (1) Kalaallit Nunaanni Amerikamiut aningaasaliiumasinnaasunut suliniarnerup nukittorsarneratigut; (2) Kalaallit Nunaanni takornariaqarnermi piujuartitsisumik aningaasaqarnerup ineriartornerata siuarsarneratigut; kiisalu (3) Kalaallit Nunaata USA-llu akornanni aningaasarsiornikkut attaveqatigiinnerup annertusarnissaata suliniutigineratigut. Suleqatigiinnerup niuernermut aningaasaliisarnermullu ikorfartuisumik inatsisitigut naalakkersuinikkullu apeqqutinik siuarsaajuarpoq. Apeqqut niuernerulernissamut killiliisoq tassaavoq Kalaallit Nunaata Amerikallu avannaata sinneranut umiarsuarmik toqqaannartumik aqquteqannginnera, sammisarlu tamanna oqaluuserineqarluni. Naalakkersuisut illuatungeriit namminersortut kommunillu suleqatigalugit niuerneq aningaasaliisarnerlu annertusarniarlugit iliuuseqarniarput. U.S.-Greenland Business Forum ingerlanneqareermat, Inuussutissarnermut Niuernermullu Naalakkersuisoqarfik niuernermut aningaasaliisarnermullu nittartakkamik saqqummersitsivoq USAID-ilu niuernermi ikorfartuisarfimmik saqqummersitsilluni. USAID Nalik Venturesimik (Namminersorlutik Oqartussat) suleqatigiinnissamik isumaqatigiissuteqarpoq, soorlu aamma Arctic Circle Businessimik Kommune Kujallermillu isumaqatigiissuteqarsimasoq piujuartitsisumik aningaasaqarnermut aningaasaliisarneq siuariartornerlu pillugit najukkami periusissiorneq nukittorsarniarlugu. Amerikami nunami namminermi ministereqarfimmi teknikkikkut ikiuinermut suliniut najukkani soqutigisaqartut suleqatigalugit Kalaallit Nunaanni sumiiffiit UNESCO-p nunarsuarmi kingornussassanut allattorsimaffianiittut sumiiffiillu allat illersugaasut piujuartitsisumik atorluarneqarnissaat pillugit suliaqarput, niuernermullu ministeriami suliniutip SABIT-ip (USA-mi immikkut ittumik suliffeqarfimmi praktikkernissamik suliniut) takornariaqarnermi suliatigut paarlaasseqatigiinnermik ikorfartuisunik workshopinik ingerlanneqartussat arlaqartut siullersaat saqqummiunniarpaa. Inuussutissarsiorneq pillugu aaqqissuussinermi (Business Roundtable) Alaskami nunat inoqqaavisa piujuartitsisumik takornariaqarnermik ineriartortitsinermi periutsit pitsaanersaat pigisatik Kalaallit Nunaanni suliffeqarfinnut avitseqatigiissutigaat.
Aatsitassarsiorneq nukissiuteqarnerlu pillugit suleqatigiinneq
Kalaallit Nunaata USA-llu Kalaallit Nunaata Naalakkersuisuisa aatsitassarsiornermi nukissiuteqarnermilu anguniagaat siuarsarniarlugit suleqatigiinnerat ingerlaannassaaq, tamatumani aatsitassanik pingaarutilinnik USA-mut iligiinnullu pingaarutilimmik pisiortorfinngornissamik Kalaallit Nunaata periarfissai ilanngullugit. Tassani ilaapput Kalaallit Nunaata aatsitassaqarnikkut isumalluutit pillugit nammineq periarfissanik ilisimasaqarnera; aningaasaliisarnermut inatsisitigullu atugassarititaasut nukittorsarniarlugit nunani tamalaani periaatsit pitsaassutsillu siuarsimanerpaat ilanngullugit tunniussaqarnissaq; Kalaallit Nunaannut iluaqutaasumik aatsitassarsiornerup piujuartitsisumik ineriartortinneqarnissaanik qulakkeerisumik pitsaassusilimmik aningaasaliisoqarsinnaaneranik soqutiginnilersitsineq. Suleqatigiinnermi ilanngunneqarput:
- Kalaallit Nunaata mingutsitsinnginnerulernissamut atugassanik aatsitassarsiornikkut isumalluutinik paasinninnerup siuarsarnissaanut nunap sananeqaataa pillugu ilisimatuussutsikkut suliaqarneq niuerfinnullu nukissamik mingutsitsinngitsumik nunarsuarmi pilersuinermut aqqutaasinnaasut,
- Aatsitassarsiorfiit Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiinnut pisussaaffii tunniussaallu pillugit naliliinermut immikkut ilisimasallit innersuussutaat; kiisalu
- USA-p Canadallu issittortaanni immikkut ilisimasalinnik teknikkikkut avitseqateqarneq.
Nukissiuteqarnermi ataatsimut sulinermi Kalaallit Nunaanni ataavartumik minguitsumillu nukissiornerup atorneqarnera siuarsarniarlugu Kalaallit Nunaata teknikikkut, aningaasarsiornikkut naalakkersuinikkullu periarfissaata ikorfartornissaa ukkatarineqarpoq. Suleqatigiinnermi ilanngunneqarpoq:
- Kalaallit Nunaanni erngup nukinganik annertuumik suliaqarnerni suliarinnittussarsiuusseriaatsip inerisarneqarnissaanik suliaqarneq;
- Sumiiffinni aalajangersimasuni ataavartumik nukissiuteqarsinnaanerup nalilersornissaanut Nukissiorfiit ikiorniarlugit sumiiffimmi misissueqqaarnerit, naliliinerit siunnersuisullu; kiisalu
- Ataavartumik nukissiuteqarneq, minguitsumik nukissiuteqarneq aningaasarsiorfiginissaanullu periarfissat pillugit aqqutissiuisumik misilittakkat suliffeqarfinni avitseqatigiinnerup sanarfinerullu atuutilersinneqarnissaa.
Ilinniartitaaneq kulturilu pillugit suleqatigiinneq
Paarlaasseqatigiinnermik suliniutit tamatumani Amerikami naalakkersuisunit tapersersorneqartoq Arctic Education Alliance aamma tuluttut oqaatsinik piginnaasanik inerisaaneq qanoq ilillutik Kalaallit Nunaanni ilinniartitaanikkut sulisinnaasullu ineriartortinnissaat salliunneqartut ikorfartorneqarsinnaanersut Kalaallit Nunaata USA-llu oqaluuseraat. Suliniutit pioreersut iluanni annertunerusumik iliuuseqarnissaq, kiisalu Kalaallit Nunaanni nuna tamakkerlugu ilinniartitaanermut periusissiami saqqummersinneqangajalersumi anguniakkanik ikorfartuisunik ataatsimut periarfissanik nutaanik misissuinissaq illuatungeriinnit qilanaarineqarpoq.
Avatangiisit ilisimatusarnerlu pillugit suleqatigiinneq
Kalaallit Nunaata USA-llu naqissuserpaat, pinngortitamik ilisimatusarnermi nukittuumik attaveqatigiinnerup attannissaata saniatigut inuiaqatigiinni ilisimatusarnermik suleqatigiinnerup nukittorsarneqarnissaata immikkut pingaartinneqarnissaa pilersaarutigigitsik. Tamanna siullermik Amerikami naalagaaffiup ilisimatusarfiinit immikkut ilisimasalinnik, sammisat ataatsimut soqutigisat pillugit, tamatumani silap allanngoriartornerata nalaani kulturikkut atortuutinik attassinerit ilanngullugit, ataatsimut suliaqarnissamut tikeraartoqarnikkut siuarsaanikkut pissaaq.
Please call: +45 3341 7100
Outside of Office Hours, contact: +45 3341 7100
Outside of Denmark: +45 3341 7100
Emergency Contact – All Locations Get Travel Alerts International Parental Child Abduction Arrest of a U.S. Citizen Death of a U.S. Citizen Victims of Crime Emergency Financial Assistance