Barack Obama og forandringens tid

Barack Obama campaigning for re-election in 2012. Photo by Christopher Dilts for Obama for America.

Valget af Barack Obama til præsidentembedet i USA i 2008 var ikke kun et valg. Det var også første gang i USAs historie at en ikke hvid person blev valgt til landets højeste embede. Læs mere om valget og Barack Obamas historie her.

Barack Obama, den 44. Præsident af USA, leverer en livshistorie ulig dem fra alle andre foregående amerikanske ledere. Obama, søn af blandet race af en kenyansk far og en hvid mor fra den centrale del af USA, opnåede en landsdækkende fremstående stilling med en velmodtaget åbningstale ved den demokratiske nationalkongres i 2004, hvori han sagde:

Der er ikke et liberalt Amerika og et konservativt Amerika – der er the United States of America. Der er ikke et sort Amerika og et hvidt Amerika og latino-Amerika og asiatisk Amerika; der er the United States of America. Vi er kun ét folk, som alle lover vores troskab til Stars and Stripes, som alle forsvarer the United States of America.

Obama blev valgt til det amerikanske Senat fra delstaten Illinois samme år. Blot fire år senere sikrede han sig den demokratiske indstilling til det Hvide Hus og vandt præsidentvalget imod den republikanske kandidat, Senator John McCain.

Barack Obamas forældre kom fra vidt forskellige baggrunde. Hans mor, Ann Dunham, var født og opvokset i en provinsby i Kansas. Efter at hendes familie flyttede til Hawaii-øerne, mødte hun Barack Obama Sr., en kenyansk legatstuderende, der gik på University of Hawaii. De to giftede sig i 1959, og den 4. august 1961 blev Barack Obama Jr. født i Honolulu. To år senere forlod den ældre Obama sin unge familie, først for at tage sit overbygningsstudie på Harvard og så for en stilling som regeringsøkonom hjemme i Kenya. Ann og Barack Sr. blev skilt, og den unge Obama mødte kun sin far igen én gang, da han var 10 år gammel.

Da Obama var seks år gammel, giftede hans mor sig igen, denne gang med en indonesisk oliedirektør. Familien flyttede til Indonesien, og Obama tilbragte fire år med at gå i skole i hovedstaden Jakarta. Til sidst vendte han tilbage til Hawaii og gik på gymnasiet der, mens han boede hos sin mormor og morfar.

Obama rejste fra Hawaii for at gå på Occidental College i Los Angeles i to år. Senere flyttede han til New York City og tog sin bachelorgrad fra Columbia University i 1983.

Obama begyndte sin karriere som finansskribent ved en international konsulentvirksomhed i New York, men forlod den stilling i 1985 og tog til Chicago. Der arbejdede han som menighedsorganisator for en sammenslutning af lokale kirker for at hjælpe med at genbygge lokalsamfund, som var blevet nedbrudt af lukningen af lokale stålværker.

Efter tre år med dette arbejde besluttede Obama sig for at gå på Harvard Law School, hvor han udmærkede sig selv ved at blive valgt som den første afroamerikanske præsident for den prestigefyldte Harvard Law Review og afslutte sine studier magna cum laude i 1991.

Obama vendte tilbage til sin adopterede hjemby, Chicago, hvor han var praktiserende borgerrettighedsadvokat, underviste i forfatsningsjura på University of Chicago og arbejde med vælgerregistrering i Chicago for at hjælpe demokratiske kandidater. I 1992 giftede han sig med Michelle Robinson, endnu en dimittend fra Harvard Law. Barack og Michelle Obama har to døtre, Malia og Sasha.

Obama stillede op som kandidat til et offentligt embede for første gang i 1996, hvor han vandt en plads i Illinois’ Statssenat. Hans lovgivningsmæssige bedrifter i løbet af de næste otte år i statssenatet indbefattede reform af valgkampagnefinansiering, skattenedsættelser for den fattige arbejdsklasse og forbedringer af statens kriminelle retssystem.

Efter en mislykket opstilling til den amerikanske Kongres i 2000 stillede Obama op som kandidat til det amerikanske Senat i 2004. Han vandt med lethed den demokratiske indstilling og fik en større andel stemmer – 53 procent – end alle seks af hans modstander tilsammen.

Hans tale ved den Demokratiske Nationalkongres i 2004, med dens højtflyvende, polerede sprog omkring nødvendigheden af at bryde partipolitiske skel og dens opfordring til ”håbets politik” frem for kynisk politik, kastede Obama ind i de landsdækkende mediers søgelys. Han gik videre til behændigt at vinde i Senat-opløbet samme efterår og vandt overvældende 70 procent af folkestemmerne.

Den lange demokratiske opstillingsvalgkampagne i 2008, med valg eller partikonferencer i alle 50 amerikanske delstater, var historisk på flere måder. Afroamerikanske og kvindelige kandidater havde før stillet op i præsidentvalg, men denne gang var de to spidskandidater en kvinde og en afroamerikaner.

Obama-lejrens opfindsomme strategi om at rette sig imod delstater, der brugte partikonferencer frem for opstillingsvalg til at vælge repræsentanter, og fokusere på mindre stater, der traditionelt stemte republikansk i valget gav pote; han vandt det Demokratiske Partis nominering og gik videre til at vinde over republikaneren John McCain om præsidentposten.

Obama er blandt de yngste amerikanske præsidenter. Da han blev født ved slutningen af 1946-1964 babyboom-generationen, er han den første præsident, som først trådte ind i de voksnes rækker i 1980erne. Den stemning, han voksede op i, var markant anderledes end de socialt stormfulde 1960ere, der formede livssynet for de tidligere baby-boomere.

The New Yorker-bladets Larissa MacFarquhar bød på en teori om Obamas påfaldende tiltrækningskraft på tværs af partilinjer. ”Obamas stemmebaggrund er en af de mest liberale i Senatet,” observerede hun, ”men han har altid appelleret til republikanere, måske fordi han taler om liberale mål med et konservativt sprog.”

E.J. Dionne, politisk skribent på the Washington Post, skrev:

Dagens dagsorden var forandring, ikke erfaring. Rækkevidde, ikke en beherskning af detaljer, var den højst værdsatte værdi i valgkampagnens taler. Et rent brud med fortiden, ikke alene en tilbagevenden til bedre tider, var det mest værdsatte løfte.

Præsident Obama overtog embedet i januar 2009. Hans første år på posten viste sig at være et af de sværeste førsteår nogensinde for en præsident og indebar så forskellige udfordringer som krigene i Irak og Afghanistan, en global finanskrise, et lovforslag om reform af det indenlandske sundhedssystem som splittede landet i to lejre og mange andre vanskelig udfordringer.

  • Hvor mange præsidenter var der før Barack Obama?
  • Hvor kom Barack Obamas far fra?
  • Hvad år holdt han åbningstalen ved den Demokratiske Nationalkongres?
  • Hvilken delstat repræsenterede Barack Obama i det amerikanske Senat?
  • Hvem var Barack Obamas modstander i præsidentvalgkampagnen i 2008?
  • I hvilken stat var Barack Obamas mor født og opvokset?
  • Hvilken skole gik Barack Obama Sr. på?
  • Barack Obama tilbragte fire år af sin barndom udenfor USA. Hvor var det?
  • Barack Obama flyttede til New York for at gå i skole. Hvilken skole gik han på?
  • Efter sin skolegang flyttede Barack Obama til Chicago. Hvad var hans job i Chicago?
  • Barack Obama vendte senere tilbage til at gå i skole. Hvilken skole dimitterede han fra i 1991?
  • Hvor tog Barack Obama hen, efter han var færdig med skolen?
  • Hvad skete der i 1992?
  • Hvornår blev Barack Obama valgt til Illinois’ Statssenat?
  • Hvilken procentdel af det landsdækkende stemmetal vandt Barack Obama i senat-opløbet i 2004?
  • Hvorfor var det demokratiske opstillingsvalg i 2008 en historisk begivenhed?
  • Nævn mindst to af de udfordringer, som Præsident Obama stod overfor i sit første år som USA’s Præsident.

Oplæg til diskussion:

Diskutér betydningen af, at Barack Obama er USA’s første ikke-hvide præsident.

Det er blevet sagt, at Barack Obama “taler om liberale mål med et konservativt sprog.” Diskutér betydningen af retorik indenfor politik. Hvor vigtigt er det at være en god taler?

Diskutér de to udtryk “håbets politik” og “kynisk politik.” Hvilket udtryk tror du bedst beskriver politikerne i dag?