Præsidentvalget i USA

Foto af Parker Johnson på Unsplash
Foto af Parker Johnson på Unsplash

Præsidentvalget i USA

At blive valgt til præsident i USA er en lang proces. Første skridt består af en indledende kandidatudvælgelse i partierne – de såkaldte primærvalg. Primærvalgene efterfølges dernæst af det reelle præsidentvalg hvert fjerde år i november. Nedenfor kan du læse om disse valgprocesser.

Primærvalgene

I Danmark går der tre uger fra statsministeren har udskrevet folketingsvalg til valget skal afholdes. De tre uger bruger partierne og kandidaterne på at føre valgkamp. I USA foregår valgkampen over en meget længere periode. Præsidentvalgene foregår altid den første tirsdag efter den første mandag i november hvert fjerde år. Dog begynder de første kandidater at melde deres kandidatur allerede i de første måneder i året før præsidentvalget. Det er altså 1,5-2 år inden selve valget.

I Danmark opstiller hvert parti mange forskellige kandidater til folketingsvalget. Men i USA stiller partierne kun op med én kandidat hver til præsidentvalget. Derfor afholdes der primærvalg internt i partierne for at afgøre hvilken kandidat, der kan få lov til at repræsentere partiet til præsidentvalget.

Hvis en siddende præsident forsøger at opnå genvalg, vil primærvalgene typisk blot være en formalitet, hvor præsidenten stiller op uden reel konkurrence fra modkandidater.

Primærvalgene foregår fra februar til juni på forskellige tidspunkter fra stat til stat. Det første valg foregår i Iowa i starten af februar, og derefter følger de resterende stater indtil juni. Her modtager kandidaterne et antal delegerede, alt efter hvor mange der har stemt på dem. Der skal i alt fordeles 3.979 delegerede til primærvalgene hos Demokraterne. Hos Republikanerne fordeles 2.472 delegerede. Jo flere indbyggere i en stat, jo flere delegerede har vælgerne fra staten at fordele mellem kandidaterne. De delegerede er rigtige personer, som forpligtes til at stemme på den kandidat, som de tildeles til, når partierne afholder deres konventer efter primærvalgene er afsluttet.

Hvorfor er Iowa vigtig?

Det har for Iowa været vigtigt, at deres valg afholdes som det første. Det skyldes, at man mener, at de kan være med til at sætte dagsordenen for valget ved at være de første til at stemme.  Dermed kan Iowa præge, hvilke kandidater der har en chance for at blive valgt, og hvilke der ikke har, selvom staten ikke har særlig mange indbyggere. I begyndelsen af marts ligger Super Tuesday, hvor 14 stater stemmer samme dag og fordeler ⅓ af alle de delegerede. Denne dag er derfor særlig vigtig for, hvem der bliver præsidentkandidat for de to partier.

Variation fra stat til stat

Reglerne for, hvordan de delegerede fordeles mellem kandidaterne er forskellige fra stat til stat og mellem partierne. En forsimplet forklaring er dog, at i de fleste stater modtager kandidaterne den samme andel af de delegerede, som den andel af stemmerne de har fået. En kandidat får dog kun tildelt delegerede, hvis personen har fået minimum 15% af stemmerne. Enkelte stater anvender dog et “winner takes all” system, hvor den kandidat, der modtog flest stemmer, tildeles alle statens delegerede.

Reglerne for, hvem der kan stemme, og hvordan processen foregår, varierer også fra den ene stat til den anden. Man kan typisk kun stemme hos ét af partierne. Nogle steder skal man være medlem af partiet på forhånd, hvis man vil stemme til primærvalget. Andre steder er det nok, at man blot angiver hvilket partis valg, man ønsker at stemme i. Der er således en separat kø ved valgstederne til de demokratiske vælgere og en anden kø til de republikanske vælgere.

Valgene spidser til

Undervejs bliver det mere og mere tydeligt hvilke kandidater, der ikke har en chance for at blive valgt, og derfor er der mange, der trækker deres kandidatur, selvom der stadig er mange stater, der endnu ikke har stemt.

Det sidste primærvalg afholdes i begyndelsen af juni, og herefter mangler kun partiernes konventer i juli eller august, hvor partiernes præsidentkandidater officielt udpeges. Partiet med den siddende præsident får lov til at afholde sit konvent sidst. På konventet skal de delegerede stemme på den kandidat de er blevet tildelt til ved primærvalgene. På konventet stemmes også om partiets politik på flere centrale områder.

Superdelegerede og uforpligtede delegerede

Udover de delegerede, der er blevet fordelt ved primærvalgene, og som er forpligtet til at stemme på en bestemt kandidat, så har partierne også nogle delegerede, som ikke har samme forpligtelse til en bestemt kandidat. Hos Demokraterne kaldes de superdelegerede og disse er der 775 af i 2020. De kommer fra partitoppen og inkluderer guvernører, medlemmer af Kongressen (Repræsentanternes Hus og Senatet), nuværende og tidligere partiledere såsom præsidenter og vicepræsidenter samt andre udpegede medlemmer af partiet. Disse er valgt på forhånd og er ikke bundet af valgresultaterne i primærvalgene, men kan stemme på den kandidat, de selv ønsker.

Hos Republikanerne kaldes de uforpligtede delegerede. Disse er der normalt tre af fra hver stat. Siden 2016 har man dog ikke anvendt uforpligtede delegerede. De personer der normalt udvælges til posten er i stedet forpligtet til at følge primærvalgresultatet i den stat, de kommer fra. Hos Demokraterne er betydningen af de superdelegerede ligeledes blevet mindre i 2020. Det skyldes, at de superdelegerede ikke længere kan stemme i første runde på konventet (medmindre én kandidat allerede er helt sikker på at blive valgt. I så fald må de superdelegerede godt deltage i afstemningen blot for at give udtryk for deres holdning).

For at blive valgt som præsidentkandidat skal en person modtage en majoritet af de delegerede på konventet. Det vil sige, at over 50% af de delegerede skal stemme på én kandidat før denne kan udpeges som præsident. Et simpelt flertal er ikke nok.

Hvad nu hvis ingen får en majoritet af stemmerne?

Lykkes det ikke for nogen kandidat at opnå en majoritet af stemmerne fra de delegerede, fortsætter man med at stemme i en runde 2. For Demokraterne betyder det, at de superdelegerede vil kunne deltage i afstemningen. Derudover gælder det for både Republikanerne og Demokraterne, at alle de delegerede stilles fri hen ad vejen (nogle i runde 2, andre i runde 3 eller lidt senere. Det er forskelligt alt efter hvilken stat, de kommer fra) til selv at vælge hvilken kandidat, de ønsker at stemme på. De delegerede kan således forsøge at overtale hinanden til at skifte side. De delegerede er dog blevet udvalgt ud fra, hvem de støtter, således at de delegerede, der er forpligtet til at stemme på en bestemt kandidat i 1. runde, også rent faktisk støtter denne kandidat normalt.

Det betyder dog, at det i princippet ikke er folket, men derimod konventet, der afgør, hvem præsidentkandidaterne skal være. Man fortsætter med nye afstemningsrunder indtil en kandidat opnår en majoritet af stemmerne og dermed officielt udpeges som præsidentkandidat. Det er dog ikke sket siden 1976, at der inden konventets start har været tvivl om, hvorvidt en kandidat ville opnå en majoritet af de delegerede. Derudover er det faktisk ikke ikke sket siden 1952, at man har måtte tage mere end én afstemningsrunde i brug. Normalt er der altså ikke nogen tvivl om, hvem der bliver partiernes præsidentkandidater, når først primærvalgene er overstået, og konventet kan dermed bruges som en løftestang til at skyde kandidaternes præsidentvalgkamp i gang og samle partiet bag sig. Præsidentvalget i november er nu sidste skridt på vejen til at blive præsident i USA.

Præsidentvalget

Når de to partier har valgt deres præsident- og vicepræsidentkandidater på hvert deres nationale konvent, starter en flere måned lang præsidentvalgkamp. Udover kandidaterne fra Republikanerne og Demokraterne stiller der normalt også en række kandidater op uden for de to partier. Disse har dog sjældent reel indflydelse på udfaldet af valget. Selve præsidentvalget afholdes altid på den første tirsdag efter den første mandag i november.

Der er tre krav, som en person skal leve op til for at kunne stille op til præsidentvalget: Man skal (1) være over 35 år gammel, (2) født som amerikansk statsborger og (3) have boet i USA i mere end 14 år. Derudover kan en præsident maksimalt sidde på posten i to perioder. Er en person allerede to gange blevet valgt til præsident, kan man således ikke stille op igen en tredje gang.

Forskelle mellem Danmark og USA

Valgsystemet er en del anderledes, end hvad du kender fra Danmark. I Danmark kan statsministeren udskrive valg til hver en tid – der kan dog gå maksimalt 4 år mellem to folketingsvalg. Folketinget kan også tvinge statsministeren til at udskrive valg, hvis regeringen har et flertal af folketingsmedlemmerne imod sig. I USA ligger præsidentvalget fast hvert fjerde år, og Kongressen (Senatet og Repræsentanternes Hus) kan ikke tvinge præsidenten til at gå af, blot fordi denne har et flertal imod sig. Det ville kræve en rigsretssag, hvis præsidenten skulle afsættes fra posten.

I Danmark tildeles et parti 25% af mandaterne i Folketinget, hvis det har fået 25% af stemmerne til valget. Det kaldes forholdstalsvalg, fordi partierne tildeles en lige så stor andel af mandaterne, som den andel af stemmerne de modtog.

I USA er landet delt op i 50 stater. Hver stat har et bestemt antal af de såkaldte valgmænd, der er bestemt ud fra deres samlede befolkningstal. I alt er der 538 valgmænd fordelt på de 50 stater. Her har Californien 55 valgmænd, da det er den stat med det største indbyggertal, mens Alaska og seks andre stater (samt Washington D.C.) kun har 3 valgmænd tildelt, fordi det er de mindste stater.

Den præsidentkandidat, der vinder flest valgmænd, vinder valget. En kandidat kan vinde valgmændene i en stat ved at få flere stemmer end den/de anden/andre kandidat(er). Men i modsætning til i Danmark vinder kandidaten samtlige valgmænd i staten og ikke kun den andel af valgmændene, der svarer til den andel af stemmerne, som kandidaten har fået. Det vil sige, at hvis kandidat A har fået 51% af stemmerne i Californien og kandidat B har fået 49% af stemmerne, så vil samtlige 55 valgmænd alligevel tildeles kandidat A selvom der kun var 2 procentpoint i forskel på, hvor mange stemmer de fik. Denne form for “winner takes all”-valgsystem kaldes flertalsvalg i enkeltmandskredse (staterne Nebraska og Maine afviger dog fra dette system).

Winner takes all

Når man anvender den slags valgsystem, betyder det dog også, at en kandidat reelt kan have fået flest stemmer samlet set men alligevel ikke blive præsident. Forestil dig, at USA kun bestod af tre lige store stater. Hvis kandidat A fik 100% af stemmerne i én af staterne, men kun 49% i de to andre, så ville kandidat A kun vinde valgmændene i én af staterne, mens kandidat B ville vinde alle valgmændene i de to andre. I dette tilfælde har kandidat A fået flere stemmer end kandidat B, men det er alligevel kandidat B, der vinder flest valgmænd, og dermed vælges som præsident.

Ovenstående eksempel er meget simplificeret. Men det er faktisk sket hele fem gange, at en kandidat er blevet præsident selvom en anden kandidat har modtaget flere stemmer. Senest det skete var til valget i 2016 mellem Donald Trump og Hillary Clinton. Her fik Trump 45,9% af stemmerne mens Clinton fik 48% af stemmerne. En forskel der svarer til lige under 3 millioner stemmer mere til Clinton end Trump. Dette til trods vandt Trump 306 og Clinton kun 232 af de i alt 538 valgmænd, og Trump blev dermed præsident.

Hvad sker der efter valgdagen?

Selve valgdagen i begyndelsen af november er ikke afslutningen på processen. De valgmænd som præsidentkandidaterne tildeles er nemlig 538 rigtige personer, det såkaldte valgmandskollegium, som i midten af december stemmer om, hvem der skal være præsident, og hvem der skal være vicepræsident. Her er valgmændene egentlig forpligtet til at stemme på den kandidat, der vandt valget i deres stat, selvom de måske foretrak den anden kandidat. Der er dog flere eksempler på “troløse valgmænd”, der vælger at stemme efter egen overbevisning fremfor den kandidat, som de egentlig er forpligtet til at stemme på.

D. 6. januar mødes Kongressen (Senatet og Repræsentanternes Hus) og optæller valgmændenes stemmer, hvorefter de kan erklære præsidenten og vicepræsidenten for valgt. Skulle det usandsynlige scenarie udspille sig, at kandidaterne får præcis lige mange valgmandsstemmer, så skal præsidenten og vicepræsidenten vælges af Kongressens to kamre. Repræsentanternes Hus afgør, hvem der bliver præsident. Her har hver stat én stemme. Senatet afgør, hvem der bliver vicepræsident.

To uger senere, d. 20. januar, aflægger den tiltrædende præsident en ed og er derefter officielt præsident af USA.

 

Diskutér:

  • Hvad er formålet med primærvalgene?
  • Hvordan kan det være, at det ikke nødvendigvis er den kandidat, der har fået flest stemmer, som bliver præsident?
  • Hvilke fordele og ulemper kan du se ved, at præsidentvalget foregår over så lang en periode?
  • Sammenlign det amerikanske valgsystem til præsidentvalget, hvor der anvendes flertalsvalg i enkeltmandskredse (winner takes all), med det danske proportionalvalgsystem. Hvilke fordele og ulemper ser du ved hver af dem?

Aktivitet

  • Lav din egen politiske kampagnereklame!
  • Du skal nu lave din egen korte kampagnereklame
  • Tryk ind på www.livingroomcandidate.org og se nogle af de nye og gamle præsidentielle kampagnereklamer, der er tilgængelige på siden.
  • Diskuter i klassen: Hvad lægger du særligt mærke til i reklamerne? Hvordan bygges argumenterne op? Hvordan formidles og kommunikeres budskaberne? Hvem er de målrettet mod? Hvad tror du er vigtigt at fokusere på, når man laver en politisk reklame?
  • Del nu klassen op i to partier: Republikanerne og Demokraterne. Hvert parti inddeles i mindre grupper af 2-4 personer. Lad eleverne få lidt tid til at undersøge deres partis overordnede politiske budskaber. Information herom kan blandt andet findes på vores side om partierne i USA.
  • Nu skal hver gruppe lave deres egen korte kampagnevideo eller -lydklip, som relaterer sig til deres parti. Vær kreativ! Hver gruppe skal prøve at formidle deres eget partis holdning, samt sikre at deres videoer eller lydfiler stemmer overens med de kendetegn for kampagnereklamer (i forhold til sprog, stil mm.), som I tidligere har snakket om.
  • Præsentér videoerne i klassen og lad grupperne give konstruktiv feedback til hinanden.
  • Diskutér og evaluér: Hvad var jeres oplevelser med at lave kampagnereklamer? Hvilke udfordringer mødte I? Hvad lærte I?