Partierne i USA

Foto: Storyblocks.com
Foto: Storyblocks.com

Topartisystemet og de to største partier

Valgsystemet i USA er et topartisystem. Det betyder, at to partier dominerer det politiske område – både på lokalt, statsligt og føderalt regeringsniveau. I USA er disse to partier Det Republikanske Parti og Det Demokratiske Parti. Andre partier i USA kaldes med en bred betegnelse ofte “third parties”. Blandt disse er The Green Party (Det Grønne Parti), Libertarians (Frihedsforkæmperne), Constitution Party (Forfatningspartiet) og Natural Law Party (Naturlovspartiet).

I USA behøver politiske kandidater ikke at få mere end 50% af stemmerne for at blive valgt ind. De skal derimod blot modtage flere stemmer end deres modkandidater. Eftersom Demokraterne og Republikanerne er de to største partier i USA, får de oftest de fleste stemmer. Det betyder, at andre kandidater fra mindre partier, der forsøger at blive valgt ind, ofte mislykkes. Amerikanere som deler politiske værdier med et “third party” stemmer derfor nogle gange alligevel på enten Demokraterne eller Republikanerne. Det gør de for at sikre, at deres stemme bruges på en kandidat, der har en bedre chance for at vinde. Dette er et eksempel på hvordan topartisystemet opretholdes USA.

En af fordelene ved et topartisystem er, at det hjælper med at sikre, at de to partier har et politisk program, som repræsenterer den brede befolkning. Idet de to partier er så store, er der plads til en bred vifte af politiske holdninger inden for hvert parti.

Et bredt politisk spektrum

Prøv at forestille dig et spektrum, der går fra liberal/progressiv i den ene ende til konservativ/traditionel i den anden. Politikere kan placeres på dette spektrum ud fra, hvad deres politiske holdninger er. I Danmark findes mange partier. Det betyder, at politikerne nemmere kan danne grupper med folk, som er placeret på samme sted på dette spektrum, som dem selv – folk som de er nogenlunde enige med.

Den samme mulighed findes ikke i det amerikanske system, da der kun er to dominerende partier. I USA kan man med fordel forestille sig, at hvert parti repræsenterer et bredt politisk spektrum i sig selv. De to partiers spektre er ikke ens – Demokraternes spektrum strækker sig for eksempel længere mod liberal/progressiv end Republikanerne. Republikanernes spektrum hælder derimod en smule mere mod traditionelle og konservative værdier. Repræsentanter fra hvert parti kan placeres hvor som helst på dette spektrum, afhængig af hvordan deres politiske synspunkter passer ind i partiets generelle politik. Dette er en simpel illustration af, at både Demokraterne og Republikanerne må favne mange forskellige politiske holdninger.

I det følgende afsnit vil vi gå i dybden med hovedtrækkene ved de to partiers politik. Men det er vigtigt at have i baghovedet, at der findes mange nuancer indenfor begge partier. Nedenstående er derfor kun en overordnet beskrivelse af partiernes politiske standpunkter.

Republikanerne – Generel politik og politiske værdier

Republikanerne bliver ofte refereret til som GOP (Grand Old Party). Deres logo er en elefant. Det republikanske partis politik bygger på højreorienterede ideologier som blandt andet konservatisme, socialkonservatisme og økonomisk libertarianisme. Republikanerne går derfor i store træk ind for traditionelle værdier, en lav grad af indblanding fra regeringen og bred støtte til den private sektor.

Et centralt standpunkt for det republikanske parti er et stærkt fokus på familien og individuel frihed. Generelt fokuserer Republikanerne på at mindske national regulering. I stedet ønsker de at placere en større del af magten lokalt og hos staterne. GOP’s politiske platform er meget erhvervsorienteret. Partiet advokerer dermed for virksomheders mulighed for at agere på et frit marked, fremfor at blive påvirket af stramme reguleringer.

Som nævnt ovenfor varierer republikanske medlemmer og kandidaters holdninger til bestemte politiske områder. Overordnet set kendetegnes partiet blandt andet ved at være fortaler for religionsfrihed. Partiet er også generelt “pro-life” og dermed hovedsageligt imod retten til fri abort. I stedet er det republikanske fokus i højere grad på retten til at få lov til at leve. Derudover ønsker partiet generelt ikke at indføre en mere restriktiv våbenlovgivning. Mange republikanere værner således om den Anden Tilføjelse (Second Amendment) til den amerikanske forfatning, som giver amerikanerne ret til at bære våben. Partiet lægger også vægt på et stærkt nationalt forsvar og dermed et stærkt militær for at opnå sikkerhed og fred i verden.

Demokraterne – Generel politik og politiske værdier

Demokraterne, der har et æsel som logo, repræsenterer generelt de mere venstreorienterede, liberale og progressive ideologiske værdier. Partiet advokerer dermed typisk for en stærkere statslig indflydelse gennem regulering af virksomheder og industrier og støtte til de amerikanske borgere. En af kerneværdierne hos Demokraterne er således socialt ansvar. Overordnet set mener Demokraterne, at en stærk stat vil kunne sikre velfærd og lighed for alle.

Ligesom hos Republikanerne er holdningerne hos Demokraterne spredt ud på et spektrum, da det ligeledes må omfavne mange forskellige holdninger. I store træk tenderer Demokraterne dog til at støtte større beskatning af folk med høje indkomster – dog uden at komme op på samme høje skatteniveau som findes i Danmark. Demokrater støtter samtidig en højere grad af statsfinansiering i sundhedssektoren og ved velfærdsydelser, der skal være universel for alle amerikanere. Derudover støtter Demokraterne generelt kvinders ret til fri abort samt LGBTQ+-personers ret til juridisk ligestilling.

I modsætning til Republikanerne går en større del af Demokraterne ind for at stramme våbenlovgivningen samt stramme retten til at bære et skjult våben. I lighed med Republikanerne går Demokraterne også ind for religionsfrihed samt individers ret til frit at praktisere deres tro. Men samtidig, og generelt i højere grad end Republikanerne, advokerer Demokraterne for adskillelsen af kirke og stat, som beskrevet i den amerikanske forfatning.

 

Diskutér:

  • Hvor mange regeringsniveauerniveauer findes der i USA?
  • Sammenlign det amerikanske topartisystem med det danske flerpartisystem. Identificer fordele og ulemper ved begge systemer. Hvilket system synes du er bedst – og hvorfor?
  • Kig på tabellen ovenfor, der viser Republikanernes og Demokraternes politiske standpunkter på udvalgte områder. Hvilke andre politiske områder kan du komme i tanke om? Find ud af, hvad de to partier mener om disse områder. Diskutér i klassen eller i mindre grupper.
  • Hvilket af punkterne i tabellen synes du er vigtigst? Hvilket af partierne er du mest enig med – og hvorfor?

Aktivitet:

  • Del klassen i to partier – Republikanerne og Demokraterne. Vælg et eller flere af emnerne fra tabellen til at debattere. Lad hvert parti få tid til at undersøge emnet/emnerne og forberede argumenter, der understøtter partiets holdning. Læreren kan agere moderator for debatten.

 

Udvalgte politiske standpunkter

Republikanerne: Fokus på indviduel frihed og familien.

Demokraterne: Fokus på fællesskabet.

Republikanerne: Lavere skat for alle.

Demokraterne: Højere skatter – særligt for dem med de højeste indkomster.

Republikanerne: Øge finansiering

Demokraterne: Mindske finansiering

Republikanerne: Privat sygesikring og lav grad af statslig indblanding.

Demokraterne: Lige, universel adgang til statsfinansieret sundhedssektor.

Republikanerne: Ønsker stærk grænsekontrol og deportation af illegale immigranter.

Demokraterne: Vil give opholdstilladelse til bestemte illegale immigranter.

Republikanerne: Sætter pris på religionsfrihed – forsvarer ægteskabet som et bånd mellem en kvinde og en mand. Støtter retten til at fremvise religiøse skrifter i offentlige rum.

Demokraterne: Sætter pris på religionsfrihed – advokerer for at det skal være lovligt for homoseksuelle at blive gift med hinanden. Klar adskillelse af kirke og stat.