Kongressen

Foto af Louis Velazquez på Unsplash
Kongressen i Washington D.C. Foto af Louis Velazquez på Unsplash.

Kongressen: Senatet og Repræsentanternes Hus

Mens præsidenten fungerer som den udøvende magt i USA, så udgøres den lovgivende magt af Kongressen. Du vil i dette afsnit kunne læse om Kongressens opbygning, og om hvordan valg hertil foregår.

Kongressen er det nationale parlament i USA. Det er delt op i to kamre: Senatet og Repræsentanternes Hus. Her sidder folkevalgte fra alle 50 amerikanske stater. I Danmark er der kun ét kammer i parlamentet. Det er Folketinget. Danmark havde dog også to kamre, indtil Landstinget blev nedlagt efter en grundlovsændring i 1953.

For at lovgivning kan vedtages i USA, skal et forslag godkendes i begge kamre. Du kan læse mere herom på vores side om lovgivningsprocessen.

Senatet

I Senatet sidder to repræsentanter for hver stat. Der er altså 100 senatorer i alt. Det betyder, at selv Wyoming, den mindste amerikanske stat befolkningstalsmæssigt med kun 0,5 millioner indbyggere, er repræsenteret på lige fod med Californiens 39 millioner indbyggere.

For at blive valgt til senatet skal en kandidat være minimum 30 år, have været statsborger i USA i minimum 9 år samt være bosiddende i den stat man stiller op i. Når senatorerne er valgt, sidder de i en periode på 6 år. Det er dog ikke ligesom med valg til Folketinget, hvor alle politikerne udskiftes på én gang. I senatet er der valg hvert andet år, men det er kun ⅓ af senatorerne, der er på valg hver gang. Og to senatorer fra den samme stat er ikke på valg samtidig. Hver stat går derfor til valg to gange på seks år.

Ligesom til præsidentvalget er det også en længere proces at blive valgt som senator. Her afholdes ligeledes primærvalg i alle staterne, hvor partierne finder den kandidat, der skal repræsentere dem til selve valget. I flere tilfælde er dette valg næsten det mest afgørende, da enten Demokraterne eller Republikanerne i en del stater næsten er sikre på at vinde valget på forhånd.

Til selve senatsvalget er det den kandidat, der får flest stemmer i hele staten, der bliver én af statens to senatorer.

Repræsentanternes Hus

Det andet kammer i Kongressen, Repræsentanternes Hus, består af 435 medlemmer (og derudover 6 repræsentanter for andre amerikanske territorier (Washington D.C., Puerto Rico m.fl.), som dog ikke har stemmeret). Hver stat tildeles et antal af de 435 pladser baseret på deres befolkningstal. Hver plads i Repræsentanternes Hus svarer således til ca. 750.000 borgere ud fra USA’s nuværende befolkningstal. En stat med 7,5 millioner indbyggere ville således tildeles 10 pladser i Huset. Det vil også sige, at de mindste stater kun tildeles 1 plads i Huset, mens Californien har 53 pladser. Antallet af pladser hver stat tildeles, revideres hvert 10. år efter de nationale folketællinger. Det samlede antal pladser skal dog altid give 435.

For at stille op til dette valg skal kandidaten være minimum 25 år gammel, have været statsborger i USA i minimum 7 år, samt være bosiddende i den delstat (men ikke nødvendigvis det valgdistrikt), som de vælges i.

Der afholdes valg til Huset hvert andet år, og i modsætning til i Senatet er det samtlige medlemmer, der er på valg hver gang. Hvert medlem skal altså vælges/genvælges hvert andet år. Hver stat er delt op i lige så mange valgdistrikter, som de har af pladser i Huset. Inden for hvert valgdistrikt, der hver især består af ca. 750.000 indbyggere, er det derfor den kandidat, der får flest stemmer, der får lov til at repræsentere distriktet i Repræsentanternes Hus.

Betydningen af Kongressen og dets kamre for det politiske system i USA vil blive uddybet i næste afsnit. Der vil du blandt andet kunne læse om den amerikanske lovgivningsproces.

Diskutér

  • Sammenlign, hvordan Folketinget er indrettet i Danmark, med, hvordan Kongressen er indrettet i USA
  • Forklar med dine egne ord, hvordan valgene til Kongressen foregår.
  • I Californien bor der næsten 40 millioner mennesker. I syv af staterne er der under 1 million indbyggere. Synes du, at det er fair, at Californien har 53 pladser i Repræsentanternes Hus, når syv af de små stater kun har én plads? Hvorfor/hvorfor ikke? Synes du, at det er fair, at alle stater får lige mange pladser i Senatet, selvom nogle stater har mange flere indbyggere end andre? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Hvad tænker du om, at der er en minimumsalder til at blive valgt i amerikansk politik (25 år i Repræsentanternes Hus, 30 år til Senatet og 35 år som præsident)? Hvilke fordele og ulemper er der ved at have sådan en nedre aldersgrænse for at besidde et politisk embede?