Lovgivningsprocessen i USA

Foto af Darren Halstead på Unsplash.
Kongressen i Washington D.C. Foto af Darren Halstead på Unsplash.

Hvordan gennemføres politik? – Præsidentens og Kongressens rolle

Har du læst de foregående afsnit om tredelingen af magten i USA, om præsidentvalget og om Kongressen? Så er vi nu klar til at koble denne viden sammen. Det vil vi gøre ved at kigge på, hvordan lovgivning vedtages i USA. Vi vil også gennemgå, hvilken rolle de forskellige organer i det politiske system spiller i lovgivningsprocessen.

Kongressen udgør den lovgivende magt i USA. Når lovgivning vedtages, gøres det i fællesskab mellem Kongressens kamre (Senatet og Repræsentanternes Hus). Præsidenten kan vælge at nedlægge veto. Alle tre dele er derfor en vigtig del af lovgivningsprocessen. I nogle politikområder har præsidenten dog mulighed for at afgøre politikken uden at skulle have den godkendt af Kongressen.

Vælgerne stemmer til præsidentposten, Senatet og Repræsentanternes Hus separat. Det betyder, at det ikke nødvendigvis er det samme parti, der har flertal i alle tre dele. I den sidste halvdel af den tidligere præsident Donald Trumps fireårige periode i Det Hvide Hus havde Demokraterne eksempelvis flertal i Huset. Samtidig havde Republikanerne på dette tidspunkt både præsidentposten og flertallet i Senatet.

Hvis ét parti har et flertal alle tre steder, er det meget nemmere for dem at gennemføre deres politik. Det skyldes, at de i så fald ikke behøver at indgå kompromiser med andre partier. Hvis Republikanerne har flertal i det ene kammer og Demokraterne har flertal i det andet, bliver det dog nødvendigt at indgå kompromiser. For at forstå hvorfor, er det nødvendigt at vide, hvordan et lovforslag bliver til lov.

Fra lovforslag til lov

Enhver kan skrive et lovforslag, men det er kun medlemmer af Repræsentanternes Hus, der officielt kan fremsætte lovforslag. Vil en siddende præsident have et lovforslag gennemført, må præsidenten således få et medlem af Huset til at introducere lovforslaget.

Senatet og Husets rolle

Når lovforslaget er introduceret i Huset, behandles det i komitéer og justeres måske, inden det kommer til afstemning. Er der flertal for forslaget, sendes det til Senatet. Her behandler Senatet også lovforslaget. Hvis de ønsker ændringer heri, udfører de disse justeringer og stemmer herefter om lovforslaget. Er der et flertal for det, så nedsættes en fælles komité. Denne komité skal finde et kompromis mellem de forskellige versioner af lovforslaget, som henholdsvis Huset og Senatet har stemt igennem.

Når dette arbejde er færdiggjort, sendes lovforslaget tilbage til både Huset og Senatet. Her skal det modtage et flertal af stemmerne i begge kamre for at blive vedtaget. For at et lovforslag kan blive vedtaget, skal det nemlig stemmes gennem både Huset og Senatet med fuldstændig ens ordlyd. Et lovforslag kan derfor sendes frem og tilbage mellem Huset og Senatet flere gange. Lovforslaget kan dog også stemmes igennem af Senatet i første omgang uden ændringer. I så fald er lovforslaget blevet vedtaget med fuldstændig ens ordlyd i begge kamre. I sådanne tilfælde er det derfor ikke er nødvendigt at nedsætte en fælles komité.

Præsidentens rolle

Hvis det lykkes at stemme et lovforslag igennem med helt ens ordlyd i både Huset og Senatet, sendes lovforslaget videre til præsidenten. Præsidenten har nu 10 dage til at underskrive lovgivningen og lade den træde i kraft, eller nedlægge veto mod lovforslaget. Præsidenten kan også vælge at undlade hverken at underskrive eller nedlægge veto. I så fald vil lovforslaget alligevel være gældende efter 10 dage. Nedlægges veto sendes lovforslaget tilbage til Huset, så processen kan starte forfra.

Præsidentens veto kan dog trumfes, hvis lovforslaget får støtte fra mere end ⅔ af medlemmerne i både Huset og Senatet. I så fald behøver processen ikke starte forfra igen, og lovforslaget vedtages. Domstolene har dog også mulighed for at underkende et lovforslag, hvis lovforslaget anses som forfatningsstridigt. Det sker dog meget sjældent.

Når et lovforslag er blevet vedtaget, er det præsidentens opgave at sørge for, at lovforslaget implementeres.

 

Diskutér

  • Hvilke fordele og ulemper er der ved, at det ikke nødvendigvis er det samme parti, der har flertal i begge Kongressens kamre samt besidder præsidentposten?
  • Hvilke fordele og ulemper er der ved, at så mange forskellige instanser har indflydelse på lovgivningsprocessen (Repræsentanternes Hus, Senatet, præsidenten og i nogle tilfælde også domstolene)?