Det politiske system i USA: Opbygning

Foto_ usa.gov
Magtens tredeling: Den lovgivende (Kongressen), den udøvende (præsidenten) og den dømmende (domstolene). Foto: usa.gov

Introduktion til det politiske system i USA

I denne sektion vil du kunne læse om, hvordan det politiske system fungerer i USA. Demokrati kan udøves på mange forskellige måder og adskiller sig fra land til land. I Danmark stemmer folket på de kandidater, de ønsker at vælge ind i Folketinget. Folketingsmedlemmerne vælger derefter, hvem der skal være Danmarks statsminister. I USA handler valget mere direkte om, hvem der skal være landets præsident. Her stemmer vælgerne personligt på den kandidat, de mener skal være præsident. Før man når til selve præsidentvalget, har partierne dog været gennem en længere proces – de såkaldte primærvalg. Primærvalgende har til formål at finde frem til den kandidat, der skal repræsentere hvert parti til præsidentvalget.

Magtens tredeling: Hvem er de relevante aktører?

Da USA, efter at have erklæret sig uafhængig fra Storbritannien, skulle indrette sit eget politiske system, var det med inspiration fra den franske politiske filosof Montesquieu. Han havde i 1748 præsenteret sine idéer til, hvordan et politisk system bedst indrettes. Montesquieus politiske system er bygget op omkring en deling af magten. Dette sikrer, at der ikke sidder én person eller gruppe af personer og kan styre enevældigt. Tanken er således, at magten skal deles i en lovgivende, en udøvende og en dømmende del. Disse principper har alle demokratiske samfund sidenhen ladet sig inspirere af.

I USA er Kongressen det nationale parlament – altså den amerikanske udgave af Folketinget. Kongressen fungerer dermed som den lovgivende magt, præsidenten som den udøvende magt og domstolene (Højesteret) som den dømmende magt. Billedet øverst på denne side giver en visuel fremstilling af denne tredeling.

Kongressens opgave er at vedtage lovgivning. Præsidentens opgave er at implementere de vedtagne lovforslag. Domstolenes opgave er at fortolke lovgivningen og dømme i retssager ud fra denne fortolkning.

Gensidig kontrol

Det er dog ikke nok, at disse forskellige, centrale regeringsopgaver er delt ud mellem disse tre grene. Man anvender også et princip om “checks and balances”. Dette går ud på, at de tre grene skal kunne kontrollere hinanden, så ingen af dem bliver for magtfulde.

For at kontrollere den lovgivende magt, Kongressen, kan den udøvende magt, præsidenten, nedlægge veto mod lovgivning som Kongressen har vedtaget. Den dømmende magt, domstolene, har også mulighed for at begrænse Kongressens magtudøvelse. Det kan den gøre ved at erklære et lovforslag, som Kongressen ellers har stemt igennem, for forfatningsstridigt.

Præsidentens magt begrænses også af, at Kongressen kan trumfe præsidentens veto til lovforslag ved at stemme dem igennem med ⅔ flertal. Og domstolene kan igen erklære præsidentens handlinger for forfatningsstridige, hvis præsidenten skulle agere udenfor hvad denne har mandat til.

I modsætning til i Danmark er der også et element af politisk indflydelse på domstolene i USA. Den foregår blandt andet ved udvælgelsen af dommere. Her udnævner præsidenten dommerne, hvorefter Kongressen skal godkende vedkommende. Det betyder også, at både de demokratiske og republikanske præsidenter kan udnævne dommere, hvis værdisæt svarer til præsidentens eget. Det er derfor ikke helt ubetydeligt, hvem der sidder på præsidentposten, når f.eks. en ny højesteretsdommer skal udpeges.

Forskelle mellem Danmark og USA

Opbygningen af det politiske system i Danmark er også inspireret af Montesquieus tanker om tredelingen af magten. Folketinget er den lovgivende magt, regeringen den udøvende og domstolene den dømmende. En væsentlig forskel er dog, at regeringen i Danmark ikke vælges direkte af danskerne men derimod af Folketinget. Typisk er de fleste medlemmer af regeringen også selv medlemmer af Folketinget. De kan derfor stemme på deres egen politik samt deltage i mistillidsafstemninger rettet mod regeringen. Disse centrale overlap mellem den lovgivende og den udøvende magt gør, at man ikke har en fuldstændig tredeling af magten i Danmark. Det er det man kalder parlamentarisme, hvor regeringen udgår af parlamentet. Udover Danmark har f.eks England og Norge også parlamentarisme. I USA er tredelingen mere tydelig. Præsidenten og dennes regering sidder nemlig ikke selv i Kongressen. Samtidig er det befolkningen, der vælger præsidenten direkte – ikke Kongressens medlemmer. Derudover kan Kongressen ikke tvinge præsidenten væk fra posten blot fordi der er et flertal mod præsidenten.

Diskutér:

  • Hvordan er magten i USA delt? Mellem hvilke organer?
  • Hvad går “checks and balances”-princippet ud på?
  • Sammenlign det du lige har læst om det politiske system i USA, med det du ved om det politiske systems opbygning i Danmark.

Aktivitet

  • Tegneopgave: Lav din egen illustration af det politiske systems opbygning i USA. Tænk på, hvad du har lært om tredelingen af magten, og hvordan de forskellige organer kan kontrollere hinanden.