Demokraternes og Republikanernes historie

Photo by Brandon Mowinkel on Unsplash.
Mount Rushmore. I 1927-1941 huggede kunstneren Gutzon Borglum ansigterne på fire betydningsfulde amerikanske præsidenter ind i bjerget: George Washington, Thomas Jefferson, Theodore Roosevelt, and Abraham Lincoln. Borglum var en immigrant med danske rødder. Foto af Brandon Mowinkel på Unsplash

Oversigt

Det Demokratiske Parti blev grundlagt 1828 og er det ældste af de to store partier i USA. Republikanerne blev først officielt grundlagt i 1854, men partiernes historie er tæt forbundet. Faktisk kan vi føre begge partiers historie helt tilbage til “the founding fathers” (USA’s grundlæggere). Lad os nu tage et kig på de to store amerikanske partiers historie.

Tidlige uenigheder

Forskellige politiske holdninger mellem USA’s grundlæggere førte med tiden til, at to fraktioner blev formet. George Washington, Alexander Hamilton og John Adams formede således Føderalistpartiet. De ønskede en stærk regering og et centreret banksystem med en national centralbank. Thomas Jefferson og James Madison argumenterede derimod for et mindre og mere decentraliseret styre og formede Det Demokratisk-Republikanske Parti. Både Det Demokratiske Parti og Det Republikanske Parti har rødder i denne tidlige fraktion.

I begyndelsen af 1800-tallet var Det Demokratisk-Republikanske Parti meget succesfulde, mens Føderalistpartiet langsomt gik i opløsning. Partiets popularitet betød at hele fire demokrat-republikanske kandidater endte med at være hinandens modkandidater til præsidentvalget i 1824. John Quincy Adams blev her præsident selvom Andrew Jackson modtog flere stemmer.

Det resulterede i en stærk politisk splittelse internt i partiet, som endte med at blive delt i to. Det ene var Demokraterne under ledelse af Andrew Jackson. Jackson var imod The Bank of the United States og støttede i stedet staternes rettigheder samt minimal regulering fra regeringen. Det andet var Whigpartiet, som stod i opposition til Jackson og Demokraterne og støttede en national centralbank.

Æslet i Demokraternes logo siges at stamme fra Andrew Jackson øgenavn “Jackass”, som han blev tildelt af sine politiske modstandere. Øgenavnet betyder på dansk idiot, og samtidig er “ass” et andet ord for æsel. I stedet for at modsige tilnavnet tog Jackson det til sig. Siden da er det kommet til at være et symbol på Det Demokratiske Parti.

Slaveri deler vandene

I midten af 1800-tallet var slaveri et særdeles vigtigt politisk emne. Demokraternes holdning til emnet varierede internt. Demokraterne i sydstaterne ønskede at slaveriet også skulle udvides til de vestlige dele af landet. Demokraterne i nordstaterne mente at spørgsmålet om slaveri skulle afgøres på lokalt niveau gennem folkeafstemninger. Den interne kamp hos Demokraterne var medvirkende til, at Abraham Lincoln fra Republikanerne kunne blive valgt som præsident i 1860. Dette nye republikanske parti blev formet af en gruppe politikere, fra blandt andet Whiggerne og Demokraterne, der havde brudt med deres tidligere partier. Partiet blev formet på baggrund af værdier om antislaveri.

Borgerkrig

På daværende tidspunkt var spændingerne mellem nordstaterne og sydstaterne høje. Det resulterede i 1861 i, at den amerikanske borgerkrig brød ud kort tid efter, at Lincoln blev indsat som præsident. Under borgerkrigen formede 11 af sydstaterne Amerikas Konfødererede Stater. De kæmpede for uafhængighed fra resten af USA. Unionen – formet af nordstaterne – vandt dog krigen, og Konføderationen blev formelt opløst. Slaverispørgsmålet var centralt under borgerkrigen. Republikanerne kæmpede for afskaffelsen af slaveriet, og i 1863 underskrev Lincoln Emancipationserklæringen. Dette var et stort skridt på vejen mod afskaffelsen af slaveriet med det 13. forfatningstillæg i 1865.

På dette tidspunkt i amerikansk historie var sydstaterne primært demokratiske. De havde konservative, landlige værdier, og var imod store virksomheder. Disse holdninger stemte overens med Demokraternes politik på daværende tidspunkt.

I nordstaterne var man derimod i højere grad tilhængere af Republikanere. Her havde man kæmpet for borgerrettigheder og stemmeret for afroamerikanere.

Partierne ændrer kurs

Efter krigen orienterede Republikanerne sig mere mod økonomisk vækst, industrien og større virksomheder i nordstaterne. I begyndelsen af 1900-tallet blev Republikanerne derfor anset som et parti, der henvendte sig til de rigere klasser i samfundet. Mange republikanere havde stor finansiel succes i 20’erne indtil aktiemarkedet brød sammen i 1929 og indledte Den Store Depression.

Mange amerikanere gav den republikanske præsident, Herbert Hoover, skylden for konsekvenserne af krisen. I 1932 blev demokraternes Franklin D. Roosevelt derfor valgt som præsident i stedet.

For at få landet tilbage på ret køl introducerede Roosevelt den såkaldte New Deal. Med denne fulgte en række progressive, offentligt finansierede sociale initiativer. Heriblandt var et bedre socialt sikkerhedsnet, forbedret infrastruktur samt minimumsløn.

En stor del af sydstatsdemokraterne, som havde mere traditionelle og konservative værdier, var dog imod Roosevelts liberale politik. Mange af disse valgte derfor i stedet at støtte Republikanerne.

Roosevelts progressive og liberale politik var med til at ændre Demokraternes politiske kurs i retning af den, vi kender i dag.

Efter Roosevelts død i 1945 forblev Demokraterne på magten med Harry S. Truman i Det Hvide Hus. Han fortsatte med at tage partiet i en progressiv retning. Blandt andet havde han stort fokus på afroamerikaneres borgerrettigheder og ophævelse af raceadskillelse i militæret. Dermed opnåede han støtte fra mange afroamerikanske vælgere, som tidligere havde støttet Republikanerne grundet deres kamp for afskaffelse af slaveriet.

Demokraterne forblev mere eller mindre på magten frem til 1980, de Republikanernes Ronald Reagan blev valgt som præsident. Reagans socialkonservative politik og hans fokus på skattelettelser, bevaring af familieværdier og øget finansiering til militæret er fortsat med til at karakterisere Republikanerne i dag.

Nutidigt perspektiv

Efter Reagans to perioder som præsident efterfulgtes han af sin vicepræsident George H. W. Bush. Siden da har Republikanerne og Demokraterne skiftedes om at sidde i Det Hvide Hus.

I 2008 blev Demokraternes Barack Obama valgt som den første afroamerikanske præsident. En af Obamas politiske mærkesager var en reformering af den amerikanske sundhedssektor med the Affordable Care Act – også kendt som Obamacare. Denne sikrede størstedelen af amerikanerne bedre adgang til sundhedsvæsenet.

Efter to perioder som præsident efterfulgtes Obama af den velkendte forretningsmand og republikaner Donald Trump, som var præsident fra 2017-2021.

Under Trump fokuserede USA’s regering blandt andet på at skabe jobs, at sikre skattelettelser og styrke grænsekontrollen for at reducere antallet af illegale immigranter, der kommer til USA.

I 2021 efterfulgtes Donald Trump af demokraten Joe Biden, som tidligere var vicepræsident for Barack Obama. Joe Biden er USA’s 46. præsident.

 

Diskutér:

  • Hvilken tidlig fraktion har både Demokraterne og Republikanerne rødder i?
  • Hvad var et af de centrale politiske emner under den amerikanske borgerkrig?
  • Nævn én demokratisk og én republikansk præsident, der har spillet en vigtig rolle i at forme partiets udvikling.
  • Hvorfor er mange af de stater, der primært stemte republikansk for 100 år siden i dag mere demokratiske? Og omvendt?

Aktivitet:

  • Præsentér en præsident. Vælg en amerikansk præsident og undersøg vedkommende. Hvilket parti repræsenterede han? Hvornår var han præsident? Hvilke politiske emner var særligt vigtige for denne præsident? Hvilke forandringer skete der i USA, mens han var præsident? Hvilket aftryk efterlod han på verden? Er du enig med ham? Hvorfor/hvorfor ikke? Ville du stemme på ham, hvis du kunne? Lav en præsentation for klassen.