Samfundsfag: Valg i USA

Foto af Element5 Digital på Unsplash
Foto af Element5 Digital på Unsplash

Introduktion til temaet

USA er det tredjestørste land i verden med et befolkningstal på cirka 330 millioner mennesker. Befolkningsmæssigt er USA altså lige omkring 55 gange større end Danmark. I USA er det politiske system et repræsentativt demokrati. Overordnet betyder det, at det er de 330 millioner amerikanere, der bestemmer, hvem der skal lave landets love og repræsentere folkets interesser og synspunkter. Det er tilfældet på alle tre regeringsniveauer – Altså både på lokalt niveau, på statsniveau og føderalt niveau.

USA’s store befolkning er mangfoldig. Den består af mennesker, der har forskellige aldre, indkomster og uddannelsesniveauer, og som tilhører forskellige racer, etniciteter, køn og baggrunde. Alle disse er socioøkonomiske faktorer, der ofte spiller en rolle i menneskers politiske holdninger og interesser. Derfor har de indvirkning på, hvordan folk stemmer, når der er valg. Det politiske system i USA må derfor favne og repræsentere mange forskellige værdier og perspektiver på, hvordan landet bør styres.

På denne side kan du gå på opdagelse i det politiske system i USA. Du kan også lære en masse om amerikanske valg. Rigtig god fornøjelse!