Historie

På disse sider kan du lære om amerikansk historie. Amerikansk historie har påvirket Danmarks og verdens historie i 1000 år, men amerikansk historie går meget længere tilbage. Uanset om du vil læse om de allerførste amerikanere, der vandrede til Nordamerika for omrkring 40.000 år siden eller om Amerikas rolle i Den Anden Verdenskrig, kan du finde relevant materiale på siderne her.

Har du lavet en god opgave om USA, eller har du en kommentar til noget i USA’s historie?

Så send den til os. Så lægger vi den op på siden “Uploads”. Så hvis du eller din læsegruppe har lavet en stil eller en projektopgave du/I mener, andre kan have glæde af at læse, så send den til os på e-mail. Husk at sende jeres postadresse med, for hvis opgaven er særligt spændende eller original, kan det være, der falder en lille præmie af.


Nøgledokumenter i USA's historie

USA er et ret nyt land. Hvor mange andre landes politiske systemer i høj grad er skabt af mange hundrede års udvikling, er USA som land konstrueret på baggrund af nogle få dokumenter skrevet af en lille gruppe mennesker da USA erklærede sig uafhængigt af Storbritannien.

På siden her kan du læse danske oversættelser af de vigtigste dokumenter i USA’s historie.

Dokumenterne er ret tunge at læse, men også interessante, da de stort set afgør, hvordan USA ser ud som stat.

Selvom dokumenterne ligger under historie, er de også meget relevante i samfundsfag.

Vi vil løbende opdatere med flere oversættelser.

Når det under de menneskelige begivenheders forløb bliver nødvendigt for et folk at løsne de politiske bånd, der har knyttet det til et andet folk, for derpå blandt jordens øvrige magter at påtage sig den uafhængige og jævnbyrdige stilling, som naturens og naturens guds love berettiger det til, kræver sømmelig respekt for menneskehedens meninger, at det meddeler de årsager, som har tilskyndet det til adskillelsen.

Vi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke. At for at sikre disse rettigheder er blandt mennesker oprettet regeringer, hvis retfærdige magt hviler på de styredes samtykke, og når som helst nogen regeringsform bliver ødelæggende for disse formål, er det folkets ret at ændre eller ophæve den og at indsætte en ny regering, baseret på sådanne grund sætninger og med magtbeføjelser organiseret på den måde, som efter dets opfattelse mest sandsynligt vil bringe dem sikkerhed og lykke. Klogskab påbyder så sandelig, at regeringer, der har bestået i lang tid, ikke ændres af ubetydelige eller forbigående årsager; i overensstemmelse hermed har al erfaring vist, at menneskeheden er mere tilbøjelig til at lide, så længe onderne er til at bære, end til at skaffe sig ret ved at afskaffe de vante former. Men når en lang række misbrug og overgreb, der alle sigter mod det samme mål, røber en plan om at bringe dem ind under et fuldstændig despotisk styre, er det deres ret og pligt at skaffe sig af med en sådan regering og sørge for nye vogtere af deres fremtidige sikkerhed. Disse koloniers tålmodige lidelser har været af denne karakter, og således er nu den nødvendighed, som tvinger dem til at ændre deres hidtidige styreformer. Den nuværende britiske konges historie er beretningen om krænkelser og overgreb, som alle har til direkte formål at oprette et uindskrænket tyranni over disse stater. Lad os, for at bevise dette, fremlægge kendsgerningerne for en upartisk verden:

Han har nægtet at stadfæste love, der var de mest gavnlige og nødvendige for almenvellet. Han har forbudt sine guvernører at udstede love af umiddelbar og påtrængende vigtighed, medmindre deres ikrafttræden udskydes, indtil hans stadfæstelse er op. nået, og når de således blev udskudt, har han ganske forsømt at beskæftige sig med dem.

Han har nægtet at godkende andre love til gavn for vide kredse af befolkningen, medmindre disse folk ville give afkald på deres ret til at blive repræsenteret i lovgivningsmagten.- en ret, som er af uvurderlig betydning for dem, og som kun er frygtindgydende for tyranner.

Han har sammenkaldt lovgivende forsamlinger på usædvanlige og ubekvemme steder, fjernt fra deres samlinger af offentlige dokumenter, med det ene formål at trætte dem til føjelighed over for hans egne forholdsregler.

Han har gentagne gange opløst repræsentanthusene, fordi de med mandig fasthed modstod hans krænkelser af folkets rettigheder.

Han har i lang tid efter sådanne opløsninger nægtet at lade andre blive valgt, hvorfor lovgivningsmagten, der ikke kan udslettes, er vendt tilbage til folket som helhed for at blive udøvet af dette, mens staten i mellemtiden var udsat for alle farerne ved en invasion udefra og indre omvæltninger.

Han har bestræbt sig for at hindre bosætning i disse stater. Med det for øje har han laver obstruktion imod lovene om indfødsret for udlændinge, nægtet at godkende andre love, som skulle tilskynde dem til at bosætte sig her og skærpet betingelserne for erhvervelse af nye landområder.

Han har lagt hindringer i vejen for retsplejen ved at nægte stadfæstelse af love om oprettelse af domstole.

Han har gjort dommere afhængige alene af sin egen vilje med hensyn til deres embedstid og størrelsen og udbetalingen af deres løn.

Han har oprettet en mængde nye embeder og sendt sværme af embedsmand hertil for at plage vort folk og tære på dets velstand.

Han har i fredstid holdt stående hære hos os uden samtykke fra vor lovgivningsmagt.

Han har bestræbt sig for at gøre militæret uafhængigt af – og sætte det over – den civile myndighed.

Han er gået sammen med andre om at stille os under en myndighed, der er fremmed for vor forfatning og ikke anerkendt i vore love, idet han har stadfæstet deres vedtagelse af foregivne love for indkvartering af store, væbnede troppestyrker hos os; for ved skinprocesser at beskytte dem mod straf for mord, som de måtte begå på indbyggerne i disse stater; for afbrydelse af vort handelssamkvem med alle dele af verden; for at pålægge os skatter uden vort samtykke; for i mange tilfælde at berøve os fordelene ved nævningedomstole; for at transportere os over havene for at dømme os for påståede forseelser; for at ophæve det frie system af engelske love i en naboprovins og der oprette en vilkårlig regering og udvide dens grænser, således at den på een gang gøres til et mønster og passende redskab for indførelse af det samme uindskrænkede styre i disse kolonier; for at berøve os vore frihedsbreve, ophæve vore mest værdifulde love og foretage dybtgående ændringer af vore styreformer; for at ophæve vor lovgivningsmagt, idet de samtidig erklærer, at de er bemyndiget til at lovgive for os i alle mulige anliggender.

Han har frasagt sig styret her ved at erklære os uden for hans beskyttelse og ved at føre krig mod os. Han har plyndret vore have, hærget vore kyster, brændt vore byer og ødelagt livet for vore folk. Han er for tiden ved at overføre store hære af fremmede lejetropper for at fuldføre dødens, ødelæggelsens og tyranniets forehavende, som allerede er påbegyndt med en grusomhed og falskhed, der næppe har noget sidestykke i de mest barbariske tidsaldre, og som er fuldstændig uværdig for en civiliseret nations overhoved.

Han har tvunget vore medborgere, der blev taget til fange på det åbne hav, til at bære våben mod deres eget land, til at blive deres venners og brødres bødler eller til selv at falde for disses hænder. Han har anstiftet indre opstande hos os, og han har bestræbt sig for at ophidse beboerne af vore grænseområder, de ubarmhjertige indianske vilde, hvis velkendte krigsførelse går ud på at dræbe uden hensyn til alder, køn og stand.

I alle stadier af disse undertrykkelser har vi på den mest underdanige måde anmodet om, at der må blive rådet bod herpå. Men vore gentagne bønner er kun blevet besvaret med flere krænkelser. En fyrste, hvis karakter således er præget af enhver handling, der kan kendetegne en tyran, er uegnet til at herske over et frit folk.

Vi har heller ikke forsømt at tage hensyn til vore britiske brødre. Vi har fra tid til anden advaret dem mod deres lovgivningsmagts forsøg på uberettiget at udvide deres jurisdiktion over os. Vi har mindet dem om vilkårene for vor udvandring og bosættelse her. Vi har appelleret til deres iboende retfærdighed og storsind, og vi har besværget dem ved vore fælles slægtskabsbånd til at tage afstand fra de overgreb, som uundgåeligt ville afbryde vore forbindelser og vort samkvem. De har også været døve over for retfærdighedens og blodslægtskabets stemme. Vi må derfor slå os til tåls med den nødvendighed, som påbyder vor adskillelse og anse dem som vi anser resten af menneskeheden for fjender i krig, venner i fred.

Vi – De forenede amerikanske Staters repræsentanter, der er forsamlet på en almindelig kongres – kundgør og erklærer herved højtideligt, med bemyndigelse fra de gode folk i disse kolonier og i deres navn idet vi kalder verdens højeste dommer til vidne på vor hæderlighed – at disse forenede kolonier er og rettelig bør være frie og uafhængige stater, at de er løst fra ethvert tilhørsforhold til den britiske krone, at enhver politisk forbindelse mellem dem og staten Storbritannien er og skal være fuldstændig opløst – og at de som frie og uafhængige stater har fuld myndighed til at føre krig, slutte fred, indgå alliancer, drive handel samt udføre alle andre handlinger og ting, som uafhængige stater har ret til. Til støtte for denne erklæring og i tryg tillid til det guddommelige forsyns beskyttelse, forpligter vi os overfor hinanden med vore liv, vore formuer og vor hellige ære.

Vi, De forenede Staters folk, vedtager og opretter denne forfatning for De forenede Stater for at skabe en mere fuldkommen union, grundlægge retfærdighed, sikre indre ro, sørge for det fælles forsvar, fremme almenvellet og sikre frihedens velsignelser for os selv og vore efterkommere.

1. AFSNIT

I
Al lovgivende magt, som heri indrømmes, skal overdrages til en kongres for De forenede Stater, bestående af et senat og et repræsentanthus.

II

  1. Repræsentanthuset skal bestå af medlemmer, der vælges hvert andet år af de respektive staters befolkning, og vælgerne i hver stat skal have de kvalifikationer, der kræves af vælgere til den talrigeste gren af statens lovgivningsmagt.
  2. Ingen kan blive medlem af repræsentanthuset uden at være fyldt 25 år, have været amerikansk statsborger i mindst syv år og, på tidspunktet for valget, bo i den stat, hvor han vælges.
  3. (Repræsentanthusmedlemmer og direkte skatter skal fordeles mellem staterne, der måtte indgå i unionen, efter deres respektive folketal. Dette udregnes ved til det samlede antal frie personer indbefattet personer bundet til tjeneste i et vist åremål, men fraregnet de ikke-beskattede indianere at lægge tre femtedele af alle de øvrige personer.) Optællingen skal finde sted inden tre år efter de første møde i De forenede Staters kongres og inden for hvert efterfølgende tiår på en måde, som kongressen fastsætter ved lov. Antallet af repræsentanthusmedlemmer må ikke overskride ét for hver 30.000, men hver stat skal have mindst ét medlem; og indtil en optælling er gennemført, skal staten New Hampshire have adgang til at vælge tre, Massachusetts otte, Rhode Island og Providence Plantations én, Connecticut fem, New York seks, New Jersey fire, Pennsylvania otte, Delaware én, Maryland seks, Virginia ti, North Carolina fem, South Carolina fem og Georgia tre.
  4. Når pladser bliver ledige i nogen stats repræsentation, skal statens udøvende myndighed udskrive valg for at de ledige poster kan besættes.
  5. Repræsentanthuset skal vælge sin formand og øvrige embedsmænd og skal alene have myndighed til at rejse rigsretsanklage.

III

  1. De forenede Staters senat skal bestå af to senatorer fra hver stat, valgt af dennes lovgivningsmagt for en periode af seks år; hver senator har én stemme.
  2. Så snart de er trådt sammen efter de første valg, skal de opdeles så ligeligt som muligt i tre grupper. Senatspladserne i den første gruppe skal blive ledige efter udløbet af det andet år, i den anden gruppe efter udløbet af det fjerde år og i den tredje gruppe efter udløbet af det sjette år, således at en tredjedel er på valg hvert andet år; og hvis pladser bliver ledige ved tilbagetræden eller på anden måde, mens lovgivningsmagten i en stat ikke er samlet, må statens udøvende myndighed foretage midlertidige udnævnelser, indtil det næste møde afholdes af lovgivningsmagten, som der. efter skal besætte sådanne ledige pladser.
  3. Ingen person kan blive senator, medmindre vedkommende er fyldt 30 år, har været amerikansk statsborger i mindst ni år og, på tidspunktet for valget, er indbygger i den stat, hvori han er opstillet.
  4. De forenede Staters vicepræsident skal være formand for senatet, men skal ikke kunne afgive nogen stemme, undtagen når stemmerne står lige.
  5. Senatet skal vælger sine øvrige embedsmand, herunder også en midlertidig formand i vicepræsidentens fravær, eller når han varetager embedet som De forenede Staters præsident.
  6. Senatet skal alene besidde myndighed til at behandle alle rigsretsanklager. Når det samles med dette formål for øje skal senatorerne være under ed eller have aflagt erklæring på tro og love. Når en sag føres mod De forenede Staters præsident, skal det ske under forsæde af højesterets formand. Ingen person skal erklæres for skyldig uden samtykke fra to tredjedele af de tilstedeværende medlemmer.
  7. Dommen i en rigsretssag må ikke strække sig videre end til, at vedkommende fjernes fra sit embede og erklæres uegnet til at beklæde og nyde nogen ærespost, noget tillidshverv eller lønnet embede i De forenede Stater. Men den dømte skal kunne drages til ansvar ved tiltale, retssag, domfældelse og straf efter loven.

IV

  1. Tid, sted og metode til valg af senatorer og repræsentanthusmedlemmer skal fastsattes i hver stat af dennes lovgivningsmagt, men kongressen kan på ethvert tidspunkt ved lov fastsatte eller ændre sådanne bestemmelser, undtagen med hensyn til stederne for valg af senatorer.
  2. Kongressen skal træde sammen mindst én gang om året, og denne samling skal finde sted på den første mandag i december, medmindre kongressen ved lov fastsætter en anden dato.

V

  1. Hvert kammer skal være dommer over sine egne medlemmers valg, stemmeresultater og kvalifikationer, og i hvert kammer skal et flertal udgøre en beslutningsdygtig gruppe, som udfører arbejdet; men et mindre antal kan udsætte mødet fra dag til dag og bemyndiges til at tvinge fraværende medlemmer til at indfinde sig på en måde og under et strafansvar, som hvert kammer bestemmer.
  2. Hvert kammer kan bestemme reglerne for sin forretningsorden, straffe sine medlemmer for brud på god orden og med to tredjedeles flertal udstøde et medlem.
  3. Hvert kammer skal føre en forhandlingsprotokol og fra tid til anden offentliggøre dens indhold, dog med undtagelse af afsnit, som efter medlemmernes opfattelse bør hemmeligholdes; medlemmernes ja- og nej-stemmer, ved navneopråb, til ethvert spørgsmål i et af kamrene skal indføres i protokollen, hvis en femtedel af de tilstedeværende ønsker det.
  4. Ingen af de to kamre må under en kongressamling uden samtykke fra det andet udsætte møder i mere end tre dage eller forlægge dem til noget andet sted end det, hvor de to kamre har til huse.

VI

  1. Senatorer og repræsentanthusmedlemmer skal for deres indsats modtage et vederlag, der fastsattes ved lov, og som udbetales af statskassen. De skal i alle tilfælde med undtagelse af højforræderi, forbrydelser og brud på freden være beskyttet af immunitet mod arrestation, mens de sidder i møde i de respektive kamre og på vej til eller fra et sådant møde; og de skal ikke drages til ansvar for nogen tale eller debat i kamrene på noget andet sted.
  2. Ingen senator og intet repræsentanthusmedlem må i den periode, for hvilken han er valgt, udpeges til noget borgerligt embede under De forenede Staters myndighed, der er blevet oprettet, eller hvis løn er blevet forøget i dette tidsrum; og ingen person, der beklæder noget embede i De forenede Stater, må være medlem af nogen af kamrene i sin embedsperiode.

VII

  1. Alle lovforslag om tilvejebringelse af indtægter til statskassen skal først fremsattes i repræsentanthuset, men senatet kan stille eller tilslutte sig ændringsforslag, som det er tilfældet med andre lovforslag.
  2. Ethvert lovforslag, der er vedtaget af repræsentanthuset og senatet, skal, før det bliver lov, forelægges præsidenten for De forenede Stater; hvis han godkender det, skal han underskrive det, men hvis ikke, skal han sende det tilbage med sine indvendinger til det kammer, hvor det stammer fra; dette skal derpå indføre indvendingerne i deres helhed i kammerets forhandlingsprotokol og tage lovforslaget op til ny behandling. Hvis to tredjedele af det pågældende kammer efter fornyet overvejelse er enige om at vedtage lovforslaget, skal det sammen med indvendingerne sendes til det andet kammer, hvor det ligeledes overvejes på ny, og hvis det også der vedtages med to tredjedeles flertal, skal lovforslaget blive lov. Men i alle sådanne tilfælde skal afstemningerne i begge kamre foretages ved navneopråb, og navnene på de personer, der stemmer henholdsvis for og imod lovforslaget, skal indføres i de respektive kamres forhandlingsprotokoller. Hvis noget lovforslag ikke sendes tilbage af præsidenten inden ti dage (søndage ikke medregnet), efter at det er forelagt ham, skal lovforslaget blive lov på samme måde, som om han havde undertegnet lovforslaget, medmindre kongressen ved at udsætte sine møder forhindrer dets tilbagesendelse, i hvilket tilfælde det ikke vil blive lov.
  3. Enhver forordning, beslutning eller afstemning, der kan kræves senatets og repræsentanthusets tilslutning (med undtagelse af spørgsmål om udsættelse af møder), skal forelægges præsidenten for De forenede Stater; og før den kan træde i kraft, skal den godkendes af ham, eller, hvis han ikke gør det, vedtages på ny med to tredjedeles flertal i senatet og repræsentanthuset efter de samme regler og begrænsninger, der er fastsat for lovforslag.

VIII

Kongressen skal have myndighed til:

  1. at pålægge og opkræve skatter, afgifter, told og forbrugsafgifter for dermed at betale De forenede Staters gæld og sørge for deres fælles forsvar og almenvel; men alle afgifter, al told og alle forbrugsafgifter skal være ens overalt i De forenede Stater,
  2. at låne penge på De forenede Staters kredit;
  3. at fastsatte regler for handelen med andre nationer, mellem de respektive stater og med indianerstammerne;
  4. at indføre ensartede regler for opnåelse af statsborgerskab og ensartede love vedrørende konkurser overalt i De forenede Stater;
  5. at slå mønt, ansætte værdien heraf og af fremmed mønt samt fastsatte normer for vægt og mål;
  6. 6. at fastsatte straf for forfalskning af De forenede Staters værdipapirer og gangbare mønt;
  7. 7. at oprette postkontorer og postruter;
  8. 8. at fremme videnskab og nyttig kunst ved for en begrænset periode at sikre forfattere og opfindere eneretten til deres skrifter og opdagelser;
  9. at oprette domstole under højesteret;
  10. at definere og straffe sørøveri og forbrydelser, der begås på det åbne hav, samt overtrædelser af folkeretten;
  11. at erklære krig, udstede kaperbreve og fastsatte bestemmelser vedrørende priseretten til lands og til søs;
  12. at udskrive og underholde hære, men ingen bevilling til dette formål må gælde for mere end to år;
  13. at anskaffe og opretholde en flåde;
  14. at fastsatte bestemmelser for ledelse og regulering af land- og flådestyrker;
  15. at sørge for mobilisering af militstropper til at håndhæve unionens love, nedkæmpe opstande og afvise invasion udefra;
  16. at sørge for organisering, bevæbning og uddannelse af militstropperne og for ledelse af den del af tropperne, som måtte blive benyttet i De forenede Staters tjeneste, idet de respektive stater forbeholdes ret til at udnævne officerer og bemyndigelse til at uddanne militstropper efter de regler, der foreskrives af kongressen.
  17. at udøve den fulde lovgivningsmagt i alle tilfælde i et område (ikke større end 10 engelske mil i kvadrat), som ved afståelse fra visse stater og kongressens godkendelse måtte blive sæde for De forenede Staters regering, og at udøve samme myndighed over alle steder, som med samtykke af lovgivningsmagten i den stat, hvor sådanne steder er beliggende, er købt for at man der kan opføre forter, magasiner, arsenaler, værfter og andre nødvendige bygninger; og
  18. at udstede alle love, som er nødvendige og tjenlige til at fremme udøvelsen af de nævnte beføjelser og alle øvrige beføjelser, som ifølge denne forfatning er overdraget til De forenede Staters regering eller til noget ministerium eller nogen øvrighedsperson under denne,

IX

  1. Indrejse eller indførelse af personer, som nogen af de nu eksisterende stater måtte finde det rigtigt at lade komme ind, må ikke hindres af kongressen før 1808, men en sådan indførelse kan pålægges en skat eller afgift, der højst må være ti dollars pr. person.
  2. Retten til at kræve en habeas corpus-skrivelse må ikke sættes ud af kraft, medmindre den offentlige sikkerhed kræver det i tilfælde af oprør eller invasion.
  3. Der må ikke vedtages nogen lov, som indeholder en dødsdom, eller nogen straffelov med tilbagevirkende kraft.
  4. Ingen personlig eller anden direkte skat må udskrives, uden at den fordeles i forhold til den folketælling, som er pålagt ovenfor.
  5. Ingen skat eller afgift må lægges på varer, der udføres fra nogen stat.
  6. Havne i een stat må ikke gives nogen fortrinsstilling frem for havnene i en anden stat ved nogen bestemmelse om handel eller statsindtægt, og ingen skibe til eller fra een stat må tvinges til at anløbe, toldklarere eller betale afgifter i en anden stat.
  7. Ingen penge må udbetales af statskassen undtagen i henhold til bevillinger, der er fastsat ved lov, og fra tid til anden skal der offentliggøres regelmæssig beretning og regnskab over indtægter og udgifter.
  8. De forenede Stater må ikke tildele nogen adelstitler, og ingen person, der her beklæder et lønnet embede eller har et tillidshverv, må uden kongressens samtykke modtage nogen gave, lønindtægt, noget embede eller nogen titel fra nogen konge, fyrste eller fremmed stat.

X

  1. Ingen enkeltstat må indgå traktat, alliance eller forbund, udstede kaperbreve, slå mønt, udstede statsobligationer, gøre noget andet end guld- og sølvmønter til betalingsmiddel til at dække gæld, vedtage nogen lov, der indeholder en dødsdom, nogen straffelov med tilbagevirkende kraft eller nogen lov, der svækker gyldigheden af indgåede overenskomster, eller udstede nogen adelstitler.
  2. Ingen stat må uden samtykke fra kongressen lægge nogen told eller afgift på import eller eksport, undtagen hvad der måtte være absolut nødvendigt for udførelse af dens tilsynslove, og nettoudbyttet af al told og alle afgifter, som nogen stat lægger på import eller eksport, skal tilfalde De forenede Staters statskasse, og alle sådanne love skal være underkastet kongressens revision og kontrol.
  3. Ingen stat må uden kongressens samtykke pålægge tonnageafgift, holde tropper eller krigsskibe i fredstid, indgå nogen aftale eller pagt med nogen anden stat eller med en fremmed magt eller indlade sig på krig, medmindre den faktisk invaderes eller befinder sig i en overhængende fare, der ikke levner tid for udsættelse.

2. AFSNIT

I

  1. Den udøvende magt skal overdrages til en præsident for Amerikas forenede Stater. Han skal beklæde sit embede i en periode på fire år og – sammen med vicepræsidenten, der vælges for samme periode – vælges på følgende måde:
  2. Hver stat skal på den måde, som dens lovgivningsmagt foreskriver, udpege et antal valgmænd, svarende til det samlede antal senatorer og repræsentanthusmedlemmer, som staten er berettiget til at indvælge i kongressen; men ingen senator og intet repræsentanthusmedlem eller nogen anden person, der beklæder et tillidshverv eller et lønnet embede i De forenede Stater, kan udpeges til valgmand. (Valgmændene skal mødes i deres respektive stater og stemme ved hemmelig afstemning på to personer, hvoraf mindst én skal være fra en anden stat end deres egen. De skal lave en liste over alle de personer, der er stemt på, samt over antallet af stemmer på hver af disse, og efter at de har underskrevet den og bekræftet dens rigtighed, skal de sende den forseglet til sædet for De forenede Staters regering, adresseret til senatets formand. Denne skal, i overværelse af senatet og repræsentanthuset, åbne alle brevene, og derefter skal stemmerne optælles. Den person, som har det største antal stemmer, skal være præsident, hvis dette antal udgør et flertal af det samlede antal udpegede valgmænd; og hvis der er mere end én, der har et sådant flertal, og som har fået det samme antal stemmer, skal repræsentanthuset straks ved hemmelig afstemning vælge en af disse til præsident; og har ingen person opnået flertal, da skal repræsentanthuset på samme måde blandt de fem højest placerede på listen vælge præsidenten. Men ved valget af præsident skal der stemmes efter stater, idet repræsentationen for hver stat har én stemme; et beslutningsdygtigt antal skal i den forbindelse bestå af et eller flere medlemmer fra to tredjedele af staterne, og et flertal af alle staterne skal være nødvendigt for et valg. I alle tilfælde skal efter valget af præsidenten den person, som har det største antal valgmandsstemmer, være vicepræsident, Men hvis der er to eller flere, som har fået det samme antal stemmer, skal senatet ved hemmelig afstemning vælge vicepræsidenten blandt disse.
  3. Kongressen kan fastsatte tidspunktet for valg af valgmænd og datoen for disses afgivelse af deres stemmer, hvilket skal ske samtidig overalt i De forenede Stater.
  4. Ingen der ikke er født i De forenede Stater eller er borger her, når denne forfatning vedtages, skal kunne vælges til præsidentembedet; valgbar til dette embede er heller ikke nogen person, som ikke er fyldt 35 år og har boet i De forenede Stater i fjorten år.
  5. l tilfælde af, at præsidenten afsættes fra embedet eller dør, træder tilbage eller bliver usikkert til at udøve embedets beføjelser og pligter, skal embedet overdrages til vicepræsidenten, og kongressen kan ved lov træffe bestemmelser for det tilfælde, at både præsidenten og vicepræsidenten afsættes, dør, træder tilbage eller bliver uskikket, ved at fastsatte hvilken embedsmand der skal fungere som præsident, og denne skal da virke i overensstemmelse hermed, indtil uskikketheden er ophørt, eller en præsident er valgt.
  6. Præsidenten skal på bestemte tidspunkter modtage et vederlag for sin tjeneste. Det skal hverken forøges eller formindskes i den periode, for hvilken han er valgt, og han må ikke i denne periode modtage nogen anden indtægt fra De forenede Stater eller fra nogen enkeltstat.
  7. Før han tiltræder sit embede, skal han aflægge følgende ed eller forsikring: “Jeg sværger (eller bekræfter) herved højtideligt, at jeg loyalt vil varetage embedet som De forenede Staters præsident og efter bedste evne vil bevare, beskytte og forsvare De forenede Staters forfatning”.

II

  1. Præsidenten skal være øverstbefalende over De forenede Staters hær og flåde samt over militstropper fra de forskellige stater, når disse tropper er indkaldt til aktiv tjeneste for De forenede Stater; han kan afæske skriftlige erklæringer fra den ledende embedsmand i hvert ministerium om ethvert anliggende, der vedrører dennes embedspligter, og han skal have myndighed til at udsætte straffuldbyrdelsen eller give benådning for forbrydelser mod De forenede Stater, undtagen i rigsretssager.
  2. Han skal, med råd og samtykke fra senatet, have beføjelse til at indgå traktater, forudsat at to tredjedele af de tilstedeværende senatorer er enige heri; og han skal nominere og, med råd og samtykke fra senatet, udpege ambassadører, andre offentlige udsendinge og konsuler, højesteretsdommere og alle De forenede Staters øvrige embedsmand, om hvis udnævnelse der ikke her i forfatningen er andet bestemt og hvis embeder er oprettet ved lov; men kongressen kan ved lov overdrage udnævnelsen af sådanne lavere embedsmænd, som den måtte finde passende, til præsidenten alene, til domstole eller til ministre.
  3. Præsidenten skal have beføjelse til at besætte alle embeder, der bliver ledige, mens senatet ikke er samlet, ved at foretage midlertidige udnævnelser, der udløber med udgangen af senatets næste samling.

III
Han skal fra tid til anden underrette kongressen om unionens tilstand og til kongressens overvejelse anbefale sådanne forholdsregler, som han finder nødvendige og formålstjenlige; han kan ved ekstraordinære lejligheder indkalde begge kamre eller et af dem, og hvis der er uenighed mellem dem om, hvornår møderne skal hæves, kan han gøre dette på et tidspunkt, som han finder passende; han skal modtage ambassadører og andre offentlige udsendinge; han skal sørge for, at lovene loyalt føres ud i livet, og han skal indsætte alle De forenede Staters embedsmænd.

IV
Præsidenten, vicepræsidenten og alle De forenede Staters embedsmand skal fjernes fra deres embeder, hvis der rejses rigsretsanklage for og de dømmes skyldige i forræderi, bestikkelse eller andre alvorlige forbrydelser og forseelser.

3. AFSNIT

I.
De forenede Staters dømmende magt skal overdrages til en højesteret og til sådanne lavere instanser, som kongressen fra tid til anden måtte forordne og oprette. Dommerne ved såvel højesteret som de lavere retsinstanser skal beklæde deres embeder, så længe de optræder korrekt, og de skal på bestemte tider for deres tjeneste modtage vederlag, der ikke må formindskes under deres fortsatte embedsførelse.

II

  1. Den dømmende myndighed skal omfatte alle sager, der inden for ret og rimelighed opstår under denne forfatning, De forenede Staters love, traktater, der er indgået, eller som bliver indgået under deres myndighed; alle sager vedrørende ambassadører, andre offentlige udsendinge og konsuler; alle sager inden for søretslig og maritim jurisdiktion; konflikter, hvori De forenede Stater er part; konflikter mellem to eller flere stater, mellem en stat og borgere i en anden stat, mellem borgere i forskellige stater, mellem borgere i den samme stat, der gør krav på land, bevilget af forskellige stater, og mellem en stat eller dens borgere og fremmede stater, borgere eller undersåtter.
  2. I alle sager vedrørende ambassadører, andre offentlige udsendinge og konsuler, og i sager, hvori en stat er part, skal højesteret have beføjelse til at dømme først. I alle andre af de førnævnte sager skal højesteret være appelinstans, både med hensyn til rets- og bevisspørgsmål, dog med sådanne undtagelser og efter sådanne bestemmelser, som kongressen måtte vedtage.
  3. Den retslige behandling af alle forbrydelser, undtagen rigsretssager, skal ske ved nævninge, og en sådan retssag skal holdes i den stat, hvori de omhandlede forbrydelser er begået; men når disse ikke er begået i nogen stat, skal retssagen føres på et sådant sted eller sådanne steder, som kongressen fastsætter ved lov.

III

  1. Forræderi mod De forenede Stater skal kun bestå i at forberede krig mod dem eller i at slutte sig til deres fjender og yde dem hjælp og støtte. Ingen person skal kendes skyldig i forræderi, medmindre to vidner har bekræftet den samme åbenbare handling eller efter tilståelse i et åbent retsmøde.
  2. Kongressen skal have beføjelse til at fastsatte straffen for forræderi, men ingen forræderidom må medføre fortabelse af arverettigheder eller formue udover den dømte persons levetid.

4. AFSNIT

I
I enhver stat skal enhver anden stats offentlige dokumenter, akter og retsprotokoller nyde fuld tillid og troværdighed. Kongressen kan ved almindelige love foreskrive, hvordan sådanne dokumenter, akter og protokoller skal bekræftes, og hvilken virkning de skal tilskrives.

II

  1. Enhver stats borgere skal være berettiget i de for. skellige stater til at nyde alle de privilegier og friheder, som tilkommer disses egne borgere.
  2. En person, der i én stat er anklaget for forræderi, grov forbrydelse eller anden kriminel handling, og som unddrager sig retsforfølgning ved at flygte og findes i en anden stat, skal efter begæring af den udøvende myndighed i den stat, hvorfra han er flygtet, udleveres og bringes til den stat, som har domsmagt over forbrydelsen.
  3. Ingen person, der er forpligtet til nogen tjeneste eller noget arbejde i én stat efter dennes love, og som undviger til en anden stat, fritages for denne pligt som følge af nogen lov eller bestemmelse i denne, men skal udleveres efter begæring fra den part, hvem vedkommende skylder at udføre nævnte tjeneste eller arbejde.

III

  1. Nye stater kan af kongressen optages i denne union; men ingen ny stat må dannes eller oprettes inden for nogen anden stats jurisdiktion; en stat må heller ikke dannes ved sammenlægning af to eller flere stater eller af dele af stater uden samtykke fra såvel de berørte staters lovgivende myndigheder som fra kongressen.
  2. Kongressen skal have beføjelse til at disponere over og fastsatte alle nødvendige retsregler og bestemmelser vedrørende de territorier eller anden ejendom, som tilhører De forenede Stater; og intet i denne forfatning må udlægges til skade for noget krav fra De forenede Stater eller nogen bestemt stat.

IV
De forenede Stater garanterer enhver stat i denne union en republikansk styreform og vil beskytte hver stat mod invasion udefra samt efter anmodning fra den lovgivende eller den udøvende myndighed (når lovgiverne ikke kan samles) mod interne uroligheder.

5. AFSNIT

Kongressen skal, når som helst to tredjedele af begge kamre skønner det nødvendigt, foreslå ændringer til denne forfatning, eller den skal, efter begæring af lovgivningsmyndighederne i to tredjedele af staterne, indkalde til et konvent til fremsættelse af forslag til forfatningsændringer, som i begge tilfælde skal være gyldige i alt væsentligt som del af denne forfatning, når ændringerne er ratificeret af lovgivningsmyndighederne i tre fjerdedele af staterne eller på konventer af tre fjerdedele deraf, alt efter om kongressen foretrækker den ene eller anden fremgangsmåde for ratificering; forudsat, at ingen ændring, der måtte blive vedtaget forud for året 1808, på nogen måde vil berøre stykke 1 og 4 i forfatningens første afsnit, paragraf 9, og at ingen stat uden dens eget samtykke vil blive berøvet sin stemmeret på lige fod med andre i senatet.

6. AFSNIT

I

  1. Al gæld, der er stiftet, og alle aftaler, der er ind gået før vedtagelsen af denne forfatning, skal have samme gyldighed for De forenede Stater under denne forfatning som under konføderationen.
  2. Denne forfatning og de love, der vedtages for De forenede Stater i medfør af denne, samt alle traktater, der er indgået eller vil blive indgået under De forenede Staters myndighed, skal være landets højeste lov; dommerne i enhver stat skal være forpligtet heraf, uanset om nogen stats forfatning eller love måtte være i strid hermed.
  3. De førnævnte senatorer og repræsentanthusmedlemmer samt medlemmerne af de forskellige staters lovgivende forsamlinger og alle, der beklæder embeder med udøvende og dømmende myndighed, både i De forenede Stater og i de enkelte stater, skal ved edsaflæggelse eller højtidelig erklæring være forpligtet til at støtte denne forfatning; men ingen trosbekendelse må nogensinde kræves som kvalifikation til noget embede eller offentligt tillidshverv i De forenede Stater.

7. AFSNIT

Ratificering på konventer i ni stater skal være tilstrækkelig til, at denne forfatning træder i kraft mellem de ratificerende stater.

(Artikel I – X blev vedtaget samlet i 1791 og kaldes for “The Bill of Rights”)

ARTIKEL 1

Kongressen må ikke vedtage nogen lov, som fastsætter en bestemt religion, som forbyder den fri religionsudøvelse, eller som beskærer tale- og pressefriheden eller folkets ret til at forsamles fredeligt og til at anmode regeringsmagten om at råde bod på klagemål.

ARTIKEL 2

Da en velordnet milits er nødvendig for en fri stats sikkerhed, må der ikke gøres indgreb i folkets ret til at besidde og bære våben.

ARTIKEL 3

Ingen soldat må i fredstid indkvarteres i noget hus uden ejerens samtykke og i krigstid kun på den måde, som loven foreskriver.

ARTIKEL 4

Folkets ret til sikkerhed for deres personer, boliger, papirer og ejendele imod urimelige ransagninger og anholdelser må ikke krænkes, og ingen kendelse herom må afsiges uden en sandsynlig årsag, der støtter sig til ed eller højtidelig erklæring og nøje beskriver det sted, der skal ransages, de personer, der skal arresteres, eller de ting, der skal beslaglægges.

ARTIKEL 5

Ingen person må drages til ansvar for en forbrydelse, der kan medføre dødsstraf, eller for nogen anden vanærende forbrydelse, uden at en storjury har rejst anklage undtagen i sager inden for hær eller flåde eller i militsen i aktiv tjeneste, i krigstid eller under fare for den offentlige sikkerhed; og ingen må anklages to gange for samme forbrydelse, ej heller i en straffesag tvinges til at vidne mod sig selv; eller berøves liv, frihed eller ejendom uden lovlig rettergang; og privat ejendom må heller ikke beslaglægges til offentlige formål uden rimelig kompensation.

ARTIKEL 6

I alle straffesager skal den anklagede have ret til en hurtig og offentlig retssag med upartiske nævninge fra den stat og det distrikt, hvor forbrydelsen er begået, idet et sådant distrikt forud skal være bestemt ved lov, samt til at blive underrettet om anklagens beskaffenhed og årsag, til at blive konfronteret med vidner, der føres mod ham, til indstævning af vidner til sin egen fordel og til at få bistand af en advokat til sit forsvar.

ARTIKEL 7

I civile sager efter sædvaneretten, hvor den omtvistede genstands værdi andrager mere end 20 dollars, skal retten til prøvelse ved hjælp af nævninge bevares, og ingen kendsgerning, der er prøvet af nævninge, skal på anden måde undersøges på ny af nogen domstol i De forenede Stater udover, hvad der er bestemt ved sædvanerettens regler.

ARTIKEL 8

Urimelig stor kaution for løsladelse må ikke kræves, og der må heller ikke idømmes overdrevent høje bøder eller grusomme og usædvanlige straffe.

ARTIKEL 9

Opregningen i forfatningen af visse rettigheder må ikke udlægges således, at andre rettigheder, som folket fortsat er i besiddelse af, ophæves eller forringes.

ARTIKEL 10

De beføjelser, som ikke efter forfatningen er overdraget til De forenede Stater, og heller ikke efter denne er nægtet staterne, er forbeholdt de respektive stater eller folket.

ARTIKEL 11 (1798)

De forenede Staters dømmende myndighed må ikke udlægges således, at den omfatter nogen retssag efter loven eller efter billighedsret, som er anlagt mod De forenede Stater af borgere fra en anden stat eller af borgere eller undersåtter i nogen fremmed stat.

ARTIKEL 12 (1804)

Valgmændene skal mødes i hver sin stat og stemme ved hemmelig afstemning for præsident og vicepræsident; mindst den ene af disse må ikke være indbygger i den samme stat som de selv; de skal på deres stemmeseddel nævne den person, som de stemmer for som præsident, og på en anden seddel nævne den person, som de stemmer for som vicepræsident, og de skal lave særskilte lister over alle de personer, der er stemt for som præsident, og alle de personer, der er stemt for som vicepræsident, samt over antallet af stemmer på hver. Disse lister skal de underskrive og bekræfte og sende i forseglet stand til sædet for De forenede Staters regering, adresseret til senatets formand; denne skal i overværelse af Senatet og Repræsentanthuset åbne alle brevene, hvorefter stemmerne skal optælles; den person, som har fået det største antal stemmer som præsident, skal være præsident, hvis dette antal udgør et flertal af det samlede antal valgmænd, der er udnævnt; hvis ingen har opnået et sådant flertal, da skal Repræsentanthuset straks ved hemmelig afstemning vælge præsidenten blandt de højst tre personer, der har opnået flest stemmer som præsident. Men ved valget af præsident skal afstemningen ske efter stater, idet det samlede antal Repræsentanthusmedlemmer fra hver stat tilsammen har én stemme; et beslutningsdygtigt antal skal til dette formål bestå af en eller flere medlemmer fra to tredjedele af staterne, og et flertal af alle staterne er nødvendigt for at afgøre valget. Hvis Repræsentanthuset ikke inden den fjerde dag i den efterfølgende marts måned har valgt en præsident, når dette kammer har fået overdraget retten til at gøre det, da skal vicepræsidenten fungere som præsident, som det sker i tilfælde af, at præsidenten dør eller på anden måde er uskikket til at passe sit embede efter forfatningen. Den person, som får det største antal stemmer som vicepræsident, skal være vicepræsident, hvis dette antal udgør et flertal af det samlede antal valgmænd, der er udpeget, og hvis ingen har opnået et sådant flertal, da skal senatet vælge vicepræsidenten blandt de to, der har opnået det største antal på listen; et beslutningsdygtigt antal til dette formål skal bestå af to tredjedele af det samlede antal senatorer, og et flertal af det samlede antal skal være nødvendigt for at afgøre valget. Men ingen person, der efter forfatningen ikke er valgbar til præsidentembedet, skal kunne vælges til De forenede Staters vicepræsidentembede.

ARTIKEL 13 (1865)

  1. Hverken slaveri eller ufrivillig trældom undtagen som straf for en forbrydelse, for hvilken den pågældende på behørig måde er kendt skyldig må eksistere i De forenede Stater eller på noget sted, der falder ind under De forenede Staters jurisdiktion.
  2. Kongressen skal have beføjelse til ved passende lovgivning at sikre håndhævelse af denne artikel.

ARTIKEL 14 (1868)

  1. Alle personer, der er født eller har fået indfødsret i De forenede Stater, og som er underkastet De forenede Staters jurisdiktion, er borgere i De forenede Stater og i den stat, hvori de bor. Ingen stat må vedtage eller håndhæve love, som indskrænker rettigheder og friheder for De forenede Staters borgere; og en stat må ikke berøve nogen person liv, frihed eller ejendom uden behørig rettergang og må heller ikke nægte nogen person inden for statens jurisdiktion lige beskyttelse efter loven.
  2. Repræsentanthusmedlemmer skal fordeles mellem de forskellige stater efter deres folketal, idet det samlede antal personer i hver stat tælles med, dog med undtagelse af ikke-beskattede indianere. Men når retten til at stemme ved noget valg af valgmænd, der skal vælge De forenede Staters præsident eller vicepræsident eller ved noget valg af repræsentanthusmedlemmer i kongressen, embedsmænd til de udøvende og dømmende organer i en stat eller af medlemmer til dennes lovgivende forsamling nægtes eller på nogen måde beskæres for noget mandligt medlem af staten, som er fyldt 21 år og borger i De forenede Stater – undtagen når dette sker for deltagelse i oprør eller anden forbrydelse – da skal grundlaget for den pågældende stats repræsentation nedskæres i forhold til, hvor stor en del sådanne mandlige indbyggere udgør af statens samlede antal mandlige indbyggere over 21 år.
  3. Ingen må være senator eller repræsentanthusmedlem, valgmand ved valg af præsident og vicepræsident eller besidde noget embede, civilt eller militært, i De forenede Stater eller nogen stat, hvis vedkommende tidligere som medlem af kongressen, som indehaver af et embede under De forenede Stater, som medlem af nogen stats lovgivende forsamling eller som udøvende eller dømmende embedsmand har aflagt ed på at ville støtte De forenede Staters forfatning og derefter har deltaget i opstand eller oprør mod samme eller givet hjælp og støtte til forfatningens fjender. Men kongressen kan ved afstemning med to tredjedeles flertal i begge kamre ophæve en sådan uegnethed.
  4. Gyldigheden af De forenede Staters lovhjemlede gæld, herunder gæld pådraget ved betaling af pensioner og gaver for tjenester ved at undertrykke opstand og oprør, må ikke omtvistes. Men hverken De forenede Stater eller nogen enkelt stat skal påtage sig eller betale nogen gæld eller forpligtelse, som er indgået til hjælp for opstand eller oprør mod De forenede Stater, eller noget erstatningskrav for tab eller frigørelse af en slave; alle sådanne gældsposter, forpligtelser og fordringer skal betragtes som ulovlige og ugyldige.
  5. Kongressen skal have beføjelse til ved passende lovgivning at sikre håndhævelse af denne artikel.

ARTIKEL 15 (1870)

  1. Retten for De forenede Staters borgere til at stemme må ikke nægtes eller indskrænkes af De forenede Stater eller af nogen stat på grund af race, farve eller tidligere trællekår.
  2. Kongressen skal have beføjelse til ved passende lovgivning at sikre håndhævelse af denne artikel.

ARTIKEL 16 (1913)

Kongressen skal have myndighed til at pålægge og inddrive skatter på indkomster uanset hvor disse stammer fra uden at fordele dem blandt de forskellige stater og uden hensyn til nogen folketælling.

ARTIKEL 17 (1913)

  1. De forenede Staters senat skal bestå af to senatorer fra hver stat, valgt af statens befolkning for en periode på seks år; og hver senator skal have én stemme. Valgmændene i hver stat skal have de kvalifikationer, der kræves for valgmænd i den talrigeste gren af statens lovgivningsmagt.
  2. Når pladser bliver ledige i nogen stats repræsentation i senatet, skal den udøvende myndighed i den pågældende stat udskrive valg for at få pladserne besat; forudsat at en stats lovgivningsmagt kan bemyndige statens udøvende myndighed til at foretage midlertidige udnævnelser, indtil folket kan fylde de ledige pladser ved valg efter lovgivningsmagtens bestemmelser.
  3. Denne forfatningsændring må ikke udlægges således, at den berører valget af eller embedsperioden for nogen senator, der er valgt, før ændringen trådte i kraft som en del af forfatningen.

ARTIKEL 18 (1919)

  1. Med virkning fra et år efter ratificeringen af denne artikel forbydes hermed fremstilling, salg eller transport af berusende drikkevarer i – samt import af samme til eller eksport heraf fra – De forenede Stater og alle områder, der hvad angår drikkevarer hører under De forenede Staters jurisdiktion.
  2. Kongressen og de enkelte stater skal have enslydende beføjelser til ved passende lovgivning at sikre håndhævelse af denne artikel.
  3. Denne artikel skal være uden virkning, medmindre den ratificeres som forfatningsændring af lovgivningsmyndighederne i de forskellige stater, som foreskrevet i forfatningen, inden syv år efter at kongressen har forelagt den for staterne.

ARTIKEL 19 (1920)

  1. Retten for De forenede Staters borgere til at stemme må ikke nægtes eller indskrænkes af De forenede Stater eller af nogen stat på grund af køn.
  2. Kongressen skal have beføjelse til ved passende lovgivning at sikre håndhævelse af denne artikel.

ARTIKEL 20 (1933)

  1. Embedsperioderne for præsidenten og vicepræsidenten skal udløbe kl. 12 middag den 20. januar og for senatorer og repræsentanthusmedlemmer kl. 12 middag den 3. januar i de år, da embedsperioderne ville være afsluttet, hvis denne artikel ikke var blevet ratificeret; og efterfølgernes embedsperioder skal da begynde.
  2. Kongressen skal træde sammen mindst én gang om året, og en sådan samling skal begynde kl. 12 middag den 3. januar, medmindre kongressen ved lov fastsætter en anden dato.
  3. Hvis en tiltrædende præsident dør før tidspunktet for hans embedsperiodes begyndelse, skal den tiltrædende vicepræsident være præsident. Hvis en præsident ikke er blevet valgt før det fastsatte tidspunkt for embedsperiodens begyndelse, eller hvis den valgte præsident findes uskikket, da skal den valgte vicepræsident fungere som præsident, indtil en præsident viser sig egnet; kongressen kan i det tilfælde, hvor hverken en valgt præsident eller en valgt vicepræsident er egnet, ved lov bestemme, hvem der skal fungere som præsident, eller måden, hvorpå den der skal fungere, skal udvælges, og denne person skal fungere i overensstemmelse hermed, indtil en præsident eller vicepræsident viser sig egnet.
  4. Kongressen kan ved lov træffe bestemmelse i tilfælde af, at nogen af de personer, hvoriblandt Repræsentanthuset skal vælge en præsident, dør, når retten til et sådant valg er overdraget repræsentanthuset, og i tilfælde af dødsfald af, at nogen af de personer, hvoriblandt Senatet skal vælge en vicepræsident, dør, når en sådan ret til at vælge er overdraget Senatet.
  5. Afsnit 1 og 2 skal træde i kraft den 15. oktober efter ratificering af denne artikel.
  6. Denne artikel skal være uden virkning, medmindre den er blevet ratificeret som en ændring til forfatningen af lovgivningsmyndighederne i tre fjerdedele af staterne inden syv år efter, at den er forelagt.

ARTIKEL 21 (1933)

  1. Tilføjelsen i artikel 18 til De forenede Staters forfatning er herved ophævet.
  2. Herved forbydes transport eller import til nogen stat, noget territorium eller nogen besiddelse under De forenede Stater af berusende drikke til levering eller anvendelse disse steder i strid med de pågældende steders love.
  3. Denne artikel skal være uden virkning, medmindre den ratificeres som en forfatningsændring ved konventer i de forskellige stater, som foreskrevet i forfatningen, inden syv år efter, at kongressen har forelagt den for staterne.

ARTIKEL 22 (1951)

  1. Ingen person må vælges til præsidentembedet mere end to gange, og ingen person, som har beklædt præsidentembedet eller fungeret som præsident i mere end to år af en embedsperiode, for hvilke en anden person var valgt som præsident, må vælges til præsidentembedet mere end én gang. Men denne artikel skal ikke gælde for nogen person, der beklæder præsidentembedet, når kongressen stiller forslag om denne artikel, og den skal ikke hindre nogen person, som måtte beklæde præsident embedet eller fungerer som præsident i den embedsperiode, hvori denne artikel træder i kraft, i at beklæde præsidentembedet eller fungere som præsident for resten af denne periode.
  2. Denne artikel skal være uden virkning, medmindre den bliver ratificeret som forfatningsændring af lovgivningsmyndighederne i tre fjerdedele af staterne inden syv år efter, at kongressens har forelagt den for staterne.

ARTIKEL 23 (1961)

  1. Distriktet, der udgør sædet for De forenede Staters regering, skal på den måde, som kongressen foreskriver, udpege:
  • Et antal valgmænd til valg af præsident og vicepræsident, svarende til det samlede antal senatorer og repræsentanthusmedlemmer, som distriktet ville være berettiget til i kongressen, hvis det var en stat, men i intet tilfælde flere end den mindst folkerige stat; de skal være udover dem, der er udpeget af staterne, men med hensyn til valg af præsident og vicepræsident skal de betragtes som valgmænd, udpeget af en stat; og de skal mødes i distriktet og udøve de pligter, som er foreskrevet i forfatningsændringens artikel 12.

2.  Kongressen skal have beføjelse til ved passende lovgivning    at sikre håndhævelse af denne artikel.

ARTIKEL 24 (1964)

  1. Borgernes ret i De forenede Stater til at stemme ved primærvalg eller andre valg til præsident eller vicepræsident, til valgmænd, som vælger præsident og vicepræsident, eller til senatorer eller repræsentanthusmedlemmer i kongressen må ikke nægtes eller indskrænkes af De forenede Stater eller af nogen stat på grund af manglende betaling af valgskat eller anden skat.
  2. Kongressen skal have beføjelse til ved passende lovgivning at sikre håndhævelse af denne artikel.

ARTIKEL 25 (1967)

  1. I tilfælde af, at præsidenten afsættes fra sit embede, dør eller træder tilbage, skal vicepræsidenten være præsident.
  2. Når som helst vicepræsidentembedet bliver ledigt, skal præsidenten nominere en vicepræsident, som skal overtage embedet efter godkendelse af et flertal i begge kongressens kamre.
  3. Når som helst præsidenten sender den midlertidige formand for Senatet og formanden for Repræsentanthuset en skriftlig erklæring om, at han er ude af stand til at varetage sit embedes beføjelser og pligter og indtil han sender dem en skriftlig erklæring om det modsatte skal disse beføjelser og pligter udøves af vicepræsidenten som fungerende præsident.
  4. Når som helst vicepræsidenten og et flertal af enten topembedsmænd i de udøvende regeringsorganer eller i en anden kreds, som kongressen måtte bestemme ved lov, sender den midlertidige formand for senatet og formanden for repræsentanthuset en skriftlig erklæring om, at præsidenten er ude af stand til at varetage embedets beføjelser og pligter, skal vicepræsidenten straks overtage embedets beføjelser og pligter som fungerende præsident. Når præsidenten derefter til den midlertidige formand for Senatet og formanden for Repræsentanthuset sender en skriftlig erklæring om, at der ikke eksisterer nogen uegnethed, skal han overtage sit embedes beføjelser og pligter, medmindre vicepræsidenten og et flertal af enten topembedsmænd i de udøvende regeringsorganer eller i en anden kreds, som kongressen måtte bestemme ved lov, inden fire dage sender den midlertidige formand for senatet og formanden for repræsentanthuset deres skriftlige erklæring om, at præsidenten er uegnet til at varetage embedets beføjelser og pligter. Derpå skal kongressen afgøre spørgsmålet, idet den, hvis den ikke er samlet, skal træde sammen i dette øjemed inden 48 timer. Hvis kongressen inden 21 dage efter modtagelsen af sidstnævnte erklæring – eller hvis kongressen ikke er samlet inden 21 dage efter at den skal være samlet – bestemmer med to tredjedeles stemmer i begge kamre, at præsidenten er ude af stand til at varetage embedets beføjelser og pligter, skal vicepræsidenten fortsat udøve disse som fungerende præsident; ellers skal præsidenten på ny overtage embedets beføjelser og pligter.

ARTIKEL 26 (1971)

  1. Stemmeretten for De forenede Staters borgere, der er 18 år og derover, må ikke nægtes eller indskrænkes af De forenede Stater eller af nogen stat på grund af alder.
  2. Kongressen skal have bemyndigelse til ved passende lovgivning at sikre håndhævelse af denne artikel.

ARTIKEL 27

(Oprindelig fremsat 1789, vedtaget 1992. Uofficiel oversættelse)

Ingen lov, der ændrer den godtgørelse, som Senatorer og medlemmer af Repræsentanternes Hus modtager, må træde i kraft før et nyvalg af repræsentanter har fundet sted.


Før USA blev USA

Hvem fandt Amerika? Normalt siger man, at Christopher Columbus fandt Amerika i oktober 1492, mens han ledte efter en genvej til Indien. Andre siger, at Amerika blev fundet af vikinger, der boede på Grønland.

Vikingen Leif den Lykkelige tog fra Grønland til Nordamerika for cirka 1.000 år siden. Var Leif den Lykkelige så den første der fandt Amerika? Nej. Amerika blev “fundet” længe før. Faktisk har der boet mennesker i det, der nu hedder Alaska i over 12.000 år. De første amerikanere gik over isen fra Asien

Når der har boet mennesker i det der nu hedder USA i over 12.000 år, hvorfor siger man så, at Columbus opdagede USA? Det siger man, fordi Columbus’ opdagelse af Amerika førte til, at en masse mennesker flyttede til Amerika fra Europa og senere fra Asien, Afrika og Mellemøsten. I mange lande i Nord- og Sydamerika, men især i USA, bor der nu næsten kun indvandere eller folk, hvis forældre, bedsteforældre eller oldeforældre var indvandrere.

Du ved sikkert godt hvem de første amerikanere er. De første amerikanere er dem, mange kalder indianere eller indfødte amerikanere. Man kalder dem indianere, fordi Columbus faktisk troede, han var sejlet til Indien. På engelsk er ordet for indianer og ordet for inder det samme: Indian.

For 500 år siden boede der omkring to millioner indfødte amerikanere i det, der nu er USA. Nu bor der næsten fire millioner. Samtidig er der kommet over 300 millioner andre mennesker til USA. Det betyder, at selvom antallet af indfødte amerikanere er steget, er de i dag en meget lille del af befolkningen i USA.

 

Efter Columbus kom til Amerika og indtil USA blev et land i 1776, gik der 284 år, hvor der ikke var noget, der hed USA. I stedet var der en række kolonier og mange europæiske lande ejede dele af det, der senere blev til USA. Både England, Frankrig, Spanien, Holland og Rusland ejede dele af USA.

Folk fra mange forskellige lande flyttede til USA. Hvis man tager rundt i USA, kan man ud fra byernes navne se, at amerikanerne oprindeligt kommer fra hele verden.

Der er en del byer i USA, der hedder Denmark, det engelske ord for Danmark. Der er også en by der hedder Solvang i staten Californien, hvor der den dag i dag bliver serveret smørrebrød og æbleskiver.

De fleste stednavne viser dog, at folk, der flyttede til Amerika kom fra England, Frankrig og Spanien. For eksempel er New York opkaldt efter den engelske by York, San Francisco og Los Angeles er spanske navne, mens byen New Orleans er opkaldt efter Orleans i Frankrig.

For 300 år siden var det meget svært at rejse til USA. Man skulle sejle med et skib i mange uger. Så hvorfor tog alle de mennesker til USA? Der var mange forskellige grunde, men fælles for dem var et ønske om et bedre liv. I Europa var der mange krige på den tid. Der var også mange fattige mennesker. Derfor tog mange til USA for at begynde på et nyt liv med meget større frihed, end de havde haft i Europa.

Omkring 1690 begyndte rigtigt mange at flytte til USA. På 100 år voksede befolkningen fra 250.000 mennesker til 2,5 millioner. Det vil sige, at befolkningen blev ti-doblet på 100 år.

Folk tog til Amerika for at kunne bestemme over deres eget liv. Det var dog sådan, at den engelske konge bestemte over en stor del af det, der nu er USA. Efterhånden som der kom flere mennesker i Amerika, begyndte den engelske konge at lave flere og flere regler. Det var de mennesker, der boede der,  trætte af. De mente, at de godt kunne klare sig selv uden den engelske konge. Det mente den engelske konge selvfølgelig ikke.

I 1776 erklærede 13 kolonier, der senere blev til USA’s 13 første stater, sig uafhængige af England.