4. – 6. klasse

Hej!

Jeg hedder Teddy. Som du kan se på billedet, er jeg en Ursus arctos horribillis, eller det, der på dansk bliver kaldt en amerikansk grizzlybjørn.

Bare rolig, jeg er en flink bjørn. Jeg har lavet en hjemmeside om mit land og mit arbejde.

Nu tænker du nok, “hvad kan en bamse lære mig?“. Nu er jeg jo en ret klog bamse. Jeg arbejder som diplomat på USA’s ambassade i København og ved derfor en hel masse om både USA og Danmark. Jeg har samlet en masse historier, spil og opgaver her på siderne, som jeg håber, du kan bruge.

Først og fremmest er her en masse ting du kan bruge i engelsktimerne. Der er både tekster på engelsk og på dansk om USA. Du vil også kunne finde billeder og små videoklip om USA og om USA’s ambassade i Danmark.

Så hvad enten du vil blive bedre til engelsk, lære noget om USA eller amerikansk diplomati, er der gode muligheder her.

Du kan bidrage til sidernes indhold. Har du boet i USA eller været på ferie i USA, kan du fortælle om det her på siden. Send en historie om dit ophold ind til os med nogle billeder eller måske et lille videoklip, så lægger vi det op på siden.