Flag

An official website of the United States government

4. – 6. klasse
44 MINUTE READ
May 9, 2022

Hej!

Jeg hedder Teddy. Som du kan se på billedet, er jeg en Ursus arctos horribillis, eller det, der på dansk bliver kaldt en amerikansk grizzlybjørn.

Bare rolig, jeg er en flink bjørn. Jeg har lavet en hjemmeside om mit land og mit arbejde.

Nu tænker du nok, “hvad kan en bamse lære mig?“. Nu er jeg jo en ret klog bamse. Jeg arbejder som diplomat på USA’s ambassade i København og ved derfor en hel masse om både USA og Danmark. Jeg har samlet en masse historier, spil og opgaver her på siderne, som jeg håber, du kan bruge.

Først og fremmest er her en masse ting du kan bruge i engelsktimerne. Der er både tekster på engelsk og på dansk om USA. Du vil også kunne finde billeder og små videoklip om USA og om USA’s ambassade i Danmark.

Så hvad enten du vil blive bedre til engelsk, lære noget om USA eller amerikansk diplomati, er der gode muligheder her.

Du kan bidrage til sidernes indhold. Har du boet i USA eller været på ferie i USA, kan du fortælle om det her på siden. Send en historie om dit ophold ind til os med nogle billeder eller måske et lille videoklip, så lægger vi det op på siden.

USA og alle staterne

USA er en forkortelse og står for United States of America. Det betyder Amerikas Forenede Stater på dansk. Man kalder også USA for the U.S., the States eller slet og ret Amerika.

USA er en forbundsstat. Det er et mærkeligt ord, som betyder, at USA består af mange forskellige stater, der tilsammen danner landet USA. Det er helt anderledes end i et lille land som Danmark. Du har måske hørt om staterne Californien, Texas eller Florida? Der er i alt 50 stater i USA, der hver især har en hovedstad. USA’s hovedstad er Washington, D.C.

Alle staterne ligger ikke samlet. Alaska er stat nummer 49 og ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af et hav, der hedder Beringstrædet. Stat nummer 50 hedder Hawaii og ligger langt ude i Stillehavet. Du kan jo få din lærer til at vise dig USA på et kort og se, om du kan tælle alle 50 stater.

USA er et ret ungt land. Som du måske har hørt, kom Columbus til Amerika i 1492, men dengang var der ikke noget, der hed USA. Der boede et oprindeligt folk i både Nord- og Sydamerika, som blev kaldt indianere.

I mange hundrede år ejede forskellige lande store dele af det, vi i dag kalder USA. Blandt dem var Storbritannien, der ejede østkysten. I slutningen af 1700-tallet blev den britiske styring for meget for de 13 østlige stater, som erklærede sig uafhængige den 4. juli 1776. Det skete med uafhængighedserklæringen.

USA er en republik. Det betyder, at landet har en præsident som overhoved. Præsidenten vælges for fire år ad gangen og kan kun genvælges én gang. Den nuværende præsident hedder Joe Biden. Det er ham, du kan se til højre.

Der bor mere end 300 millioner mennesker i USA, så der er kun to lande i verden med flere indbyggere end USA. Samtidig er USA verdens fjerdestørste land.  Det betyder, at der kan være stor forskel på, hvordan folk fra de forskellige stater opfører sig, hvordan de taler amerikansk, og hvilke holdninger de har. Måske kender du nogen, der bor i den anden ende af Danmark? Har du lagt mærke til, at de taler lidt anderledes end dig? Forestil dig, hvor store forskellene kan være i så stort et land som USA.

Sammenligning af USA og Danmark

USA Danmark
Befolkningstal 325.000.000 5.750.000
Størrelse 9.629.091 km² 43.094 km² (uden Grønland og Færøerne)
Officielt sprog Intet Dansk
 Valuta Dollars Kroner
Hovedstad Washington, D.C. København
Største by New York City(8.550.000 indbyggere) København(1.300.000 indbyggere)
Højeste punkt  6.198 meter(Denali, Mt. McKinley)  171 meter(Møllehøj)
Kystlinje 19.930 kilometer 8.750 kilometer

 

USA Danmark
Befolkningstal 325.000.000 5.750.000
Størrelse 9.629.091 km² 43.094 km² (uden Grønland og Færøerne)
Officielt sprog Intet Dansk
 Valuta Dollars Kroner
Hovedstad Washington, D.C. København
Største by New York City

(8.550.000 indbyggere)

København

(1.300.000 indbyggere)

Højeste punkt  6.198 meter

(Denali, Mt. McKinley)

 171 meter

(Møllehøj)

Kystlinje 19.930 kilometer 8.750 kilometer


 

Hvad laver en ambassade

USA's ambassade i København
På de her sider vil vi se nærmere på, hvad en ambassade egentlig er for en størrelse, og hvorfor man har ambassader.

Fokus vil selvfølgelig være på USA’s ambassade her i Danmark, men da de fleste ambassader jo laver mange af de samme ting og har mange af de samme afdelinger, kan materialet bruges til en generel introduktion til ambassader og internationale forhold.

Hvad laver Ambassadøren?

Chefen på en ambassade er ambassadøren. Ambassadøren på en amerikansk ambassade er præsidentens repræsentant. Præsidenten kan jo ikke være flere steder på en gang, og derfor har han brug for ambassadører rundt omkring i verden.

Det er ret sjovt at være ambassadør, men det er også et hårdt arbejde. Ambassadøren går til mange fester og andre begivenheder.

USA har lige nu ikke en ambassadør i Danmark. Når der ikke er en ambassadør, tager viceambassadøren over. Det kalder man en Chargé d’Affaires.

Ambassadens Chargé d’Affaires hedder Laura Lochman.

 

Hvad laver Konsulatet?

Konsulatet er måske den mest kendte afdeling på ambassaden. Her kommer man, hvis man vil arbejde eller gå i skole i USA.

På Konsulatet kan man få det, der hedder et visum. Et visum giver dig lov til at arbejde eller gå i skole i USA.

Chefen for Konsulatet er Konsulen. Konsulatet laver over 10.000 visummer om året. Mange af dem er til unge mennesker, der vil gå i skole i USA. Hvis du vil gå i skole i USA, når du bliver stor, skal du også besøge Konsulatet. Måske har nogen i din familie endda besøgt Konsulatet. Prøv at spørge dem!

Konsulatet hjælper også folk fra USA, som bor i Danmark.

Hvad laver Det Politiske Kontor?

Det Politiske Kontor arbejder med den danske regering. Hvis Danmark og USA skal lave en aftale om et eller andet, er det Det Politiske Kontor, der laver den.

Danmark og USA har for eksempel lavet en aftale om forskning, der betyder, at det nu er nemmere for danske og amerikanske forskere at arbejde sammen.

Hvad laver Forsvarskontoret?

På mange ambassader er der også nogle soldater. De går ikke altid rundt i uniform. De er på ambassaden for at skabe gode kontakter mellem Danmarks og USA’s forsvar.

Danmarks forsvar arbejder rigtig meget sammen med USA’s forsvar. Det gør de, fordi de arbejder mange af de samme steder og er enige i mange ting.

Hvad laver Sikkerhedskontoret?

Ambassaden har også et sikkerhedskontor. De passer på de ansatte og sørger for, at der ikke kommer ubudne gæster ind på ambassaden.

Sikkerhedskontoret er ligesom en lille politistation på ambassaden. Hvis man har set eller hørt noget mistænkeligt, kan man altid ringe til Sikkerhedskontoret.

Ligesom man kan ringe på 112 eller 114, for at få fat på politiet.

Hvad laver Miljø- og Teknikkontoret?

På ambassaden i København er der også et Miljø- og Teknikkontor.

På Miljøkontoret arbejder de blandt andet med vindmøller og solfangere, fordi både Danmark og USA er meget interesserede i at bruge mindre olie og kul.

Hvad laver Presse- og Kulturkontoret?

Ambassaden har også et kontor, som har kontakt til pressen. Kontoret fortæller også danskerne om, hvad der sker på ambassaden. Alt det du læser her, er fra Informationskontoret.

Her arbejder vi også med amerikansk kultur. Det kan være alt fra ballet til break dance og fra jazz til pop.

Vi hjælper også unge og andre med at komme til USA og lære noget. Så kan de blive endnu bedre til det, som de allerede er gode til.

Hvis du har et spørgsmål om USA eller gerne vil besøge ambassaden, skal du have fat i Presse- og Kulturkontoret.

Hvad laver Handelsafdelingen?

Handelsafdelingen hjælper firmaer fra USA, der gerne vil sælge deres produkter i Danmark.

I USA er langt de fleste firmaer ret små, og sådan er det også i Danmark. De amerikanske firmaer har ikke råd til bare at starte et kontor i Danmark uden at vide noget om landet.

Derfor hjælper Handelsafdelingen dem med at finde ud af, om deres produkt kan sælges i Danmark. Er det noget, folk i Danmark gerne vil købe? Afdelingen kan også hjælpe med at finde partnere. Så det amerikanske firma kan arbejde sammen med et dansk firma og hjælpe hinanden. Det kender du nok selv fra skolen.

Der er mange ting, der kommer fra USA. For eksempel er mange firmaer, der laver computere, fra USA, men USA producerer mange forskellige varer. Bønner til at lave chili con carne er tit fra USA. En stor del af de rosiner, peanuts og appelsiner, der bliver solgt i Danmark, kommer fra Californien I USA.

Vi har en udfordring til dig:

Næste gang du er med ude at handle med din mor og far, så tæl hvor mange varer er fra USA. Der er helt sikkert mange flere end du forestiller dig.

Hvorfor er det vigtigt med en handelsafdeling?

De fleste lande handler med hinanden. Det gør de, fordi forskellige lande er gode til forskellige ting. Ligesom du måske er god til at tegne, men ikke så god til at synge. Til gengæld er din sidemand god til at synge, men ikke så god til at tegne. Det er det samme med lande og varer. For eksempel er det ikke så nemt at dyrke appelsiner i Danmark. Det er nemmere i USA, fordi vejret der er varmere. Omvendt er Danmark rigtigt god til at lave svinekød, der bliver til bacon og flæskesteg. Derfor sælger Danmark svinekød til næsten hele verden.

Læg farver på USA

Tegninger

Farvelæg Teddy (State Dept.)USA er et meget stort land med meget forskellig natur og mange forskellige mennesker. Der er også en masse seje bygninger og monumenter.

På den her side kan du hente tegninger fra USA, som du kan lægge farver på. Det er ret sjovt. Du kan selv bestemme om Frihedsgudinden skal være blå, eller om Det Hvide Hus er sjovere I regnbuefarver!

Du kan printe dem ud eller farvelægge dem på computeren eller på et smartboard.

Når du er færdig, kan du sende det herind. Så kan vi lave et fotogalleri med alle tegninger.

Tegningerne kommer fra en hjemmeside, der hedder USA-Printables. Vi har udvalgt nogle af de mange tegninger om USA til dig her.

God fornøjelse med tegningerne.

Uafhængighedserklæringen

Uafhængighedserklæringen gjorde, at USA ikke længere var styret af britterne. De 13 østlige stater i USA erklærede sig uafhængige den 4. juli 1776. I dag er det blevet en festdag for nationen. Der er fyrværkeri, parader, taler og meget mere.

Den første Præsident i USA

George Washington var den første Præsident I USA.

Han blev født I 1732 i staten Virginia. I størstedelen af hans liv, var USA en del af Storbritannien. Men  den 4. juli i 1776 blev USA sit eget land. Den 30. april 1789 blev George Washington den første præsident i USA. Han var præsident indtil 1797. Han døde to år efter – i 1799.

Det Hvide Hus

Det Hvide Hus er det sted, hvor præsidenten både bor og har sit kontor med sine mange ansatte. Den første sten blev lagt i Washington, D.C. i år 1792. John Adams (2. præsident) var den første præsident til at flytte ind i Det Hvide Hus. Det gjorde han i år 1800.

Vidste du, at der i Det Hvide Hus er:

 

 

  • 412 døre
  • 147 vinduer
  • 132 værelser
  • 28 pejse
  • 35 badeværelser
  • 6 etager
  • 8 trapper
  • og 3 elevatorer?

Hus for den lovgivende gren af USA’s regering

The United States Capitol er der, hvor kongressen sidder. Det er lidt det samme, som de danske politikere, som arbejder i Folketinget i København. Den originale bygning stod færdigbygget i år 1800 i Washington, D.C. ligesom Det Hvide Hus. Kongressens hus er en meget vigtig del af amerikansk politik og har afgørende betydning for samfundet i USA.

Seværdighed i New York

Frihedsgudinden er en meget kendt seværdighed i storbyen New York. Du har måske hørt om Frihedsgudinden eller endda set den i virkeligheden. Det er en gave fra Frankrig til USA. I 1886 blev Frihedsgudinden indviet. Siden har hun været brugt på mønter, plakater, tøj og mange andre ting, man kunne forestille sig.

Hvis du ikke allerede har set Frihedsgudinden i virkeligheden, skal du måske se hende i fremtiden i New York?

Bliv bedre til engelsk

Er du god til engelsk?

Her på siden kan du finde små oversættelsesopgaver og tekster på engelsk.

Nogle af ordene er nok lidt svære, men det har vi også tænkt på. Prøv at tænke og se om du kan huske det, ellers kan du slå det op eller spørge en omkring dig.

Teksterne handler om USA, landets historie, politik og kultur. Så du bliver ikke kun bedre til engelsk, du lærer også en masse om USA!

Læs og lær!

Her på siden har vi samlet en række tekster om USA. Der er tekster om USA’s historie, USA’s kultur og om hvordan samfundet er skruet sammen i USA.

Du kan læse alle teksterne og snakke med dine venner om dem. I kan gøre det på engelsk, så bliver I endnu bedre.

God fornøjelse med teksterne.

Her kan du også øve dig med nogle oversættelsesopgaver.

The Constitution of the United States of America

The Constitution of the USA is the highest law of the USA. The Constitution gives all government powers, and also provides important limits on the government that protects the basic rights of United States citizens.

Why a Constitution?

The government needed to outline what the main government had power to control and what each state government had power to control. A meeting was created where 12 of the 13 states attended. Each state sent a person who quickly began work on writing a new Constitution for the USA.

The Constitutional Meeting

A main aim of the Constitution was to create a government with enough power to act on a national level, but without so much power that basic rights would be at risk. One way that this was completed was to separate the power of government into three divisions, and then to include checks and balances on those powers to assure that no one branch of government gained too much power over the others.

Approval

The process to approve the Constitution allowed for a lot of arguing in the states. The Constitution would take effect once it had been approved by nine of the thirteen state governments. The Constitution was approved after a lot of arguing and became official on March 9, 1789.

The Bill of Rights

Once the Constitution was approved a document that gave every man and women of the USA equal rights was written. Ten points were created in this Bill of Rights. The most important are:

  • The First Amendment Freedom of Speech and freedom of religion.
  • The Fifth Amendment Right to a fair trial.
  • The Ninth Amendment USA people can keep all rights not included in the Bill of Rights.

Elections and Voting

One of the most important rights of American citizens is the right to vote. First, only white male citizens over the age of 21 were allowed to vote. This wrong was fixed and voting rights have been extended several times over the course of the history of the USA. Today, all citizens over the age of 18 have the right to vote. However, citizens must register to vote, and laws regarding the registration process are different for each state.

The path to full voting rights for all American citizens was long and often challenging. Voting was first given to African Americans under the 14th and 15th changes to the Constitution. These guaranteed that all male citizens would be allowed to vote.

This was not the end of the voting rights struggle for African Americans though. In some states African Americans still could not vote. African Americans were not given full voting rights until President Lyndon Johnson signed the Voting Rights Act in 1965.

Women were not allowed to vote until 1920, when the 19th Amendment was passed.

Government elections occur every two years. Every member of the House of Representatives and about one-third of the Senate are up for reelection. A presidential election is held every fourth year.

National American Holidays

American Federal Holidays

People in every culture have holidays. Although the word “holiday” means “holy day,” most American holidays are not religious, but in memory of an event. Because the nation is made up of many different nationalities it is possible to trace some of the American holidays to many different cultural sources and traditions, but all holidays have taken on an American flavor. In the United States, the word “holiday” can also mean “celebration”!

National government offices, including the post office, are always closed on all national legal holidays. Schools and businesses close on major holidays like Independence Day and Christmas.

The national government announces ten holidays per year.

  • New Year’s Day – January 1st
  • Martin Luther King Day – January 15
  • President’s Day – 3rd Monday of February
  • Memorial Day – Last Monday in May
  • Independence Day – July 4
  • Labor Day – 1st Monday en September
  • Columbus Day – 2nd Monday in October
  • Veterans’ Day – November 11
  • Thanksgiving – 4th Thursday in November
  • Christmas Day – December 25
  • Huskespil

    Har du prøvet at spille “huskespil” eller “memory game”?

    Det er ret nemt og meget sjovt, men du skal nok få din lærer, mor eller far til at hjælpe dig.

    Tryk på “hent spil” og print billedet ud i to eksemplarer på noget tykt A3 papir. Klip så de små billeder ud. Læg alle billederne med bagsiden opad. Så skiftes I til at vende billederne to ad gangen.

    Spillet går ud på at huske, hvor de forskellige billeder ligger og finde to ens billeder.

    Huskespil (State Dept./Disney)Finder man to ens billeder, skal man finde på en lille historie. Man skal fortælle en lille historie om menneskerne på billedet. Hvad hedder de? Hvor kommer de fra? Og find på flere ting at fortælle. Du kan prøve at fortælle det på engelsk.

    Når man vender to ens billeder, må man tage dem ud af spillet. Den, som har flest billeder, når spillet er slut, har vundet.

    God fornøjelse.

    Jeres historier fra USA

    Har du været i USA?

    Måske har du været på ferie i USA? Eller måske har dine større søskende gået i skole i USA?

    Hvis du har været i USA og har nogle sjove billeder eller historier, kan du sende dem herind. Så lægger jeg dem ud på siderne her, så andre kan se, hvad du har oplevet.

    Du kan jo også prøve at skrive din historie på engelsk.

    Jeg glæder mig til at høre jeres historier.

    Hilsen Teddy

    Minecraft Challenge 2021

    Velkommen til NASEF Farmcraft 2021!

    Farmcraft er en sjov og spændende udfordring, hvor du får lov til at bruge dine evner i Minecraft til at bygge dit helt eget landbrug!

    Farmcraft gør det muligt at lære om natur og teknik samtidig med du spiller Minecraft og har det sjovt med dine venner. I jagten på det perfekte landbrug for dig og dine venner kommer du til at bruge en masse forskellige metoder til landbrug og lære om hvordan du dyrker den mad du spiser.

    Ikke nok med at du har det sjovt imens dig og dine venner lærer sjove og vigtige ting, så kan I også vinde en masse fede præmier. Det allerbedste af det hele er, at det er helt gratis!

    Du kan skrive dig og dit hold op her: https://www.nasef.org/learning/farmcraft/

    Spørg dine forældre om hjælp, hvis du har brug for det.

    I mellemtiden kan du lære mere om Farmcraft i videoen her på siden.

    Lær mere om Farmcraft her!

    Teddy og EMU ser ambassaden

    Vi har lavet en film om ambassaden. Teddy og EMU går rundt på ambassaden.

    De kommer derind og besøger konsulatet, handelsafdelingen, presse- og kulturafdelingen og til sidst ambassadørens kontor. Dem lærer du mere om.

    Du skal lytte godt efter, når Teddy taler. Han er jo fra USA og har kun lige lært dansk.

    Se med!

    This is the first of four short films where the U.S. Embassy Denmark mascot Teddy shows his Danish friend EMU the inside of the embassy. During the four films the visit both known and not so known sections of the embassy. This film is directed at Danish schoolkids aged 9-12 and can be used as a teaching tool in English or as an educational past time.

    In this film Teddy and EMU enter the embassy, EMU gets a visitor's badge from a US Marine at Post 1. They then visit the Consular Section, the Commercial Section, the Public Affairs Section and last but not least the Executive Office where EMU gets to meet the Deputy Chief of Mission and the U.S. Ambassador to Denmark, Laurie S. Fulton.